USA / Luk: Små fald efter skuffende nøgletal

Udgivet den 17-05-2013  |  kl. 04:59  |  

De amerikanske aktiemarkeder lukkede torsdag med mindre tab, efter at have ligget fladt gennem det meste af dagen. Det amerikanske Dow Jones-indeks lukkede med små fald efter en række amerikanske nøgletal, der ikke kunne give opløftende tegn på opsving i den amerikanske økonomi samt efter et skuffende salg hos detailgiganten Wal-Mart. Det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt ligeledes en smule, hvor et bedre end ventet regnskab fra netværksgiganten Cisco Systems, hjalp med ikke at trække indekset for langt tilbage.

Dow Jones-indekset faldt 0,3 pct. til 15.233, mens og S&P 500-indekset tabte 0,5 pct. til 1.650. Det teknologitunge Nasdaq-indeks lukkede 0,2 pct. lavere i 3.465.

Den amerikanske netværksproducent Cisco Systems kom sent onsdag med et bedre end ventet regnskab for sit forskudte tredje kvartal. Cisco Systems omsætning steg 5,4 pct. til 12,22 mia. dollar, hvilket var marginalt højere end analytikernes forventninger. Efterfølgende løftede en række finanshuset kursmålet på aktien heriblandt Goldman Sachs, der løftede det med 3 dollar til 28 dollar og BMO, som løftede med 2 dollar til 27 dollar. Cisco Systems aktien lukkede torsdag med en pæn stigning på 12,6 pct. til 23,89 dollar.

Wal-Mart lukkede med em tilbagegang på 1,7 pct. i 78,50 dollar. Den amerikanske detailgigant var aktuel med regnskab for det forskudte første kvartal, hvor salget skuffede mens indtjeningen var helt på linje med forventningerne. Yderligere var indtjeningsforventningerne for andet kvartal også til den svage side. Salget var ifølge Wal-Marts påvirket af forsinkelser i skattetilbagebetalingschecks, udfordrende vejrforhold samt mindre end ventede stigninger i priserne på dagligvarer samt en stigning i lønsumsafgiften.

Aktierne i AMD lukkede 12,6 pct. lavere i 3,83 dollar efter finanshuset Goldman Sachs sænkede sin anbefaling på den amerikanske mikrochipproducent til sælg fra neutral, mens kursmålet blev sat til 2,5 dollar. Analytiker James Covello skrev, at AMD's seneste kursfremgang ikke var berettiget, idet ordene der er vundet til spil-konsoller kun delvist opvejer udfordringerne inden for PC-forretningen. AMD skal levere mikrochips til den næste genration af PlayStation og der er også rygter om, at selskabet skal levere mikrochips til Xbox.

Tesla Motors steg 8,7 pct. til 92,25 dollar efter den amerikanske producent af elektriske biler planlægger at sælge for op til 830 mio. dollar aktier og gæld for at tilbagebetale den amerikanske regering, som gav selskabet et lån i 2009 for at sætte gang i markedet for el-biler. Analytiker Brian Johnson fra finanshuset Barclays vurderer, at kapitalforøgelsen øger sandsynligheden for at selskabet vil udvide markedet fra luksusbiler til masseproducerede el-biler.

Berkshire Hathaways B-aktie lukkede med et fald på 1,1 pct. i 111,54 dollar. Kreditvurderingsselskabet Standard & Poor's (S&P) sænkede sin kreditvurdering på investeringsselskabet Berkshire Hathaway, som er kontrolleret af den velkendte mangemilliardær Warren Buffett, til AA fra AA+.

Der kom torsdag en række amerikanske nøgletal, hvoriblandt det ugentlige antal nytilmeldte til arbejdsløshedsunderstøttelse i USA viste en stigning på 32.000 personer til 360.000 i ugen til 11. maj. Det var markant over økonomernes forventning på 330.000 personer. Yderligere skuffede opgørelsen over påbegyndt boligbyggeri også ved i april at vise et fald på 16,5 pct. til 853.000 enheder, hvilket var markant under den det ventede fald på 6,4 pct. til 970.000 enheder.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder