USA: Større fald end ventet i påbegyndt boligbyggeri

Udgivet den 19-05-2020  |  kl. 14:44  |  

Der er mindre gang i boligbyggeriet i USA end ventet i april.

Antallet af påbegyndte boligbyggerier faldt med 30,2 pct. fra måneden før til 891.000.

Det er ikke den store overraskelse taget coronavirusset i betragtning, men det ligger dog lidt lavere end analytikerne havde forventet. Her var der ventet 900.000 påbegyndte boligbyggerier.

Der var dog bedre end ventede tal for byggetilladelser, der i april endte på 1.074.00 nye byggetilladelser. Her var der ventet 1.000.000 nye tilladelser. Det er dog stadig et fald på 20,8 pct. fra marts.

/ritzau/FINANS

Christian Iversen Kielberg

Tags:  USA❯ 

Relaterede nyheder