USA: Tidligere Trump-rådgiver vil vidne i rigsretssag

Udgivet den 06-01-2020  |  kl. 20:13  |  

Præsident Donald Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton siger, at han er parat til at vidne, hvis han bliver indkaldt af Senatet i rigsretssagen mod præsidenten.

Demokraterne tror på, at Bolton har en direkte viden, som kan understøtte deres anklager om magtmisbrug begået af præsidenten.

Men hidtil har den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, givet udtryk for, at han ikke ønsker at indkalde vidner i rigsretssagen, som ventes at finde sted senere i denne måned.

- På baggrund af nøje overvejelser og undersøgelser er jeg nået frem til, at hvis Senatet indkalder mig til at afgive vidneudsagn, så er jeg parat til det, siger Bolton i en erklæring mandag.

Bolton er en af fire fra Trump-administrationen, som Demokraterne ønsker indkaldt som vidner. Den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer har bedt Mitch McConnell om at tillade fire personer tæt på Trump med vigtig viden om Ukraine-sagen vidne i rigsretssagen.

Det drejer sig ud over Bolton blandt andet om stabschef i Det Hvide Hus Mick Mulvaney.

Trump er blot den blot tredje præsident i USA's historie, som forsøges at blive stillet for en rigsretssag - på to anklagepunkter om embedsmisbrug og hindring af Kongressens arbejde.

Demokraterne vil gerne have, at der skal føres vidner i rigsretssagen. Men Republikanerne, der har flertal i Senatet, peger på, at der ikke var vidner, da Bill Clinton blev stillet for en rigsret i 1999.

For at afsætte Donald Trump som præsident skal to tredjedele af Senatet stemme for. Det betyder, at mindst 20 republikanske senatorer skal gå imod præsidenten, da Republikanerne har flertal i Senatet.

/Reuters

Ritzau

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot