USA/Fed: To FOMC-medlemmer stemte mod rentenedsættelse

Udgivet den 20-11-2019  |  kl. 20:37  |  

To medlemmer af rentekomitéen hos den amerikanske centralbank (Federal Reserve), Federal Open Market Committee, stemte mod endnu en rentenedsættelse i forbindelse med rentemødet i banken i slutningen af oktober.

Det fremgår af referatet af rentemødet, der er offentliggjort onsdag aften.

Esther L. George, der er chef for centralbankens afdeling i Kansas City, og Eric Rosengren, der er chef for Federal Reserve i Boston, stemte i mod beslutningen, mens alle resterende medlemmer - herunder centralbankchef Jerome Powell - stemte for.

Esther George vurderede, at de økonomiske nøgletal indtil slutningen af oktober var stærke nok til at fastholde renten, men erklærede sig klar til at ændre på den ledende rente, hvis data ændrede sig til det klart værre.

Eric Rosengrens baggrund for at stemme i mod var, at han allerede vurderede pengepolitikken som lempelig nok, og at yderligere lempelser ikke var nødvendige i en økonomi, hvor arbejdsmarkedet er så stramt, som det er tilfældet i USA.

Federal Reserve sænkede ved rentemødet sin ledende rente med 25 basispoint til 1,50-1,75 pct.

Gruppen af FOMC-medlemmer, der stemte for en rentenedsættelse - Jerome Powell, John C. Williams, Michelle W. Bowman, Lael Brainard, James Bullard, Richard H. Clarida, Charles L. Evans og Randal K. Quarles - baserede beslutningen på, at inflationen i USA fortsat er et godt stykke fra Federal Reserves målsætning på 2 pct.

Samtidig ser udsigterne for inflationen ud til at kunne blive forværret yderligere.

Vurderingen fra det samlede FOMC var samtidig, at arbejdsmarkedet i USA fortsat er stærkt, og at økonomien vokser i et pænt tempo.

Umiddelbart har markedsreaktionen på referatet været let positiv onsdag aften. Her er kursfaldene i de ledende indeks på Wall Street aftaget en smule efter offentliggørelsen.

Kigger man på handlen med futures, er det også markedets vurdering, at næste træk fra Federal Reserve også bliver en rentenedsættelse. Det bliver dog ikke ved rentemødet i december, hvis man skal tro på handlen med Fed Funds-futures.

Den indikerer en sandsynlighed på bare 2,8 pct. for en rentesænkning. Kigger man lidt længere frem, er der dog noget større forventninger til yderligere en rentenedsættelse.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked
11:28 Vestas har sikret sig to ordrer i Tyskland på samlet 194 megawatt
11:14 NKT-rival stiger på kapitalmarkedsdag med 2028-målsætninger
10:32 Lundbeck leverer endnu et stærkt vækstkvartal og holder dampen oppe frem mod patentudløb
10:29 Svitzer-chef ser fortsatte prisstigninger på grund af inflationen trods normalisering
10:24 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
10:00 Svitzer/CEO: Vi fortsat prisstigninger på grund af inflationen
09:47 Siemens Energy sendes i rekord efter løft af mellemlang prognose
09:39 Lundbeck belønnes for nyt stærk kvartal og endnu en opjustering
09:30 Scandinavian Tobacco Groups markedsværdi går op i røg efter regnskab
09:20 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
09:09 Aktier/åbning: Royal Unibrew, STG og Lundbeck trodser rød åbning efter opjusteringer
08:48 Obligationer/åbning: Renter stiger før inflationtal fra USA
08:26 Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår
08:08 Aktier/tendens: Royal Unibrew, STG og Lundbeck stjæler scenen med opjusteringer
07:58 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op men tynges af dalende efterspørgselsprognoser
07:56 Lundbeck skruer endnu en gang op for forventningerne efter godt tredje kvartal
07:22 Obligationer/tendens: Renter kan stige let før inflationtal fra USA
07:18 Tysk forsikringsselskab slår forventningerne på mere roligt kvartal vejrmæssigt
07:07 Unibrews regnskab vil blive taget godt imod vurderer finanshuset Citi