USA/lukning: Høje renter trak luften ud af aktierne - store kursfald i vente fredag

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 06:32  |  

Wall Street vendte og drejede sig torsdag, og flere gange gik markederne fra grønne til røde og tilbage igen.

Det endte med mindre fald, i takt med at pessimismen og højere renter fik fat i markederne og trumfede positive takter fra teknologisektoren.

Fredag morgen reagerer de finansielle markeder på et israelsk angreb mod Iran som gengældelse for weekendens angreb. Angrebet er rapporterede af nyhedsbureauet ABC News, de citerer en højtstående amerikansk embedsmand.

Det sender futuresmarkedet i spin med kraftige kursfald. Der tre store aktieindeks i New York indikeredes ved 4.30-tiden at åbne med fald på 1,3-2,0 pct. senere på dagen. Siden er dykkene dog aftaget til fald på 1,0-1,5 pct.

Torsdag faldt det brede S&P 500-indeks 0,2 pct., mens det rentefølsomme Nasdaq-indeks gik tilbage med 0,5 pct. Det smallere Dow Jones klarede frisag og steg 0,1 pct.

Overaskende stærke nøgletal kombineret med kommentarer fra Federal Reserve-medlemmet John Williams tog pusten fra aktierne.

Både aktivitetsindekset Philadelphia Fed og antallet af nytilmeldte ledige vidnede om en fortsat meget robust amerikansk økonomi, hvor der ikke umiddelbart er behov for at sænke renten på kort sigt.

Samtidig ville John Williams, der er chef for Federal Reserves afdeling i New York, ikke udelukke, at renten kunne blive sat op i år, hvis data talte for det. Han understregede dog, at det ikke var basisscenariet.

Det var dog nok til at overtrumfe de ellers positive impulser fra taiwanske TSMC.

Det taiwanske selskab er verdens største producent af halvledere og leverandør til store amerikanske teknologiselskaber som Apple og Nvidia. Et stærkt regnskab inden åbningen er med til at holde hånden under navnlig sidstnævnte af de amerikanske selskaber, mens Apple bobber i vandskorpen mellem stigninger og fald.

TAIWANESISK KÆMPE TRAK OP

TSMC sikrede sig for årets tre første måneder den første fremgang i overskuddet i et år.

TSMC omsatte i første kvartal for 592,64 mia. taiwanske dollar. Det svarer til lige over 128 mia. kr. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet 583,46 mia. taiwanske dollar, og driftsresultatet voksede i første kvartal 7,7 pct. til 249,02 mia. taiwanske dollar mod ventet 240,87 mia. taiwanske dollar.

Det smittede af på flere af de store amerikanske teknologiaktier.

Chipselskabet Nvidia steg 1 pct., mens konkurrenten Advanced Micro Devices, AMD, steg 0,6 pct.

Blandt de øvrige store teknologiselskaber faldt Apple med 0,4 pct. Micosoft gik tilbage med 1,5 pct., mens Google-ejeren Alphabet steg 0,8 pct. og Meta steg 1,9 pct.

ALCOA FALDT EFTER REGNSKAB

Alcoa, der kom med regnskab onsdag efter amerikansk børslukketid, faldt med 0,4 pct. trods bedre end ventede tal.

Aluminiumsproducenten realiserede i årets første tre måneder en omsætning på 2,60 mia. dollar, mens der ifølge Bloomberg News var ventet en omsætning på 2,55 mia. dollar. Det justerede driftsoverskud, EBITDA, blev samtidig på 132 mio. dollar mod konsensus på 113 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

09:47 Siemens Energy sendes i rekord efter løft af mellemlang prognose
09:39 Lundbeck belønnes for nyt stærk kvartal og endnu en opjustering
09:30 Scandinavian Tobacco Groups markedsværdi går op i røg efter regnskab
09:20 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
09:09 Aktier/åbning: Royal Unibrew, STG og Lundbeck trodser rød åbning efter opjusteringer
08:48 Obligationer/åbning: Renter stiger før inflationtal fra USA
08:26 Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår
08:08 Aktier/tendens: Royal Unibrew, STG og Lundbeck stjæler scenen med opjusteringer
07:58 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op men tynges af dalende efterspørgselsprognoser
07:56 Lundbeck skruer endnu en gang op for forventningerne efter godt tredje kvartal
07:22 Obligationer/tendens: Renter kan stige let før inflationtal fra USA
07:18 Tysk forsikringsselskab slår forventningerne på mere roligt kvartal vejrmæssigt
07:07 Unibrews regnskab vil blive taget godt imod vurderer finanshuset Citi
07:00 Tryg får sat kursmålet op med 5 pct. af amerikansk børshus
06:47 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
06:34 Blandet og uens retning blandt Mærsks konkurrenter i Asien
06:34 Mac Baren redder Scandinavian Tobaccos toplinje - bedste kvartal nogensinde, siger topchef
06:34 Chef for Scandinavian Tobacco: Branche er under pres - opkøb skal drive væksten
06:32 Valuta: Investorer puster ud efter dollar- og kryptostyrkelse
06:32 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata