USA/lukning: Kina-spændinger ramte chipaktier - Tesla steg igen

Udgivet den 29-06-2023  |  kl. 06:32  |  

I kølvandet af tirsdagens solide stigninger var der onsdag lidt mere modvind til de amerikanske aktier efter flere negative nyheder.

Torsdag morgen er de igen positive vinde blæsende over aktiemarkederne. Futures for de tre store amerikanske aktieindeks indikerer stigninger på 0,2-0,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

Formanden for centralbanken i USA, Jerome Powell, gentog i en tale på en konference i Portugal onsdag, at han regner med to renteforhøjelser mere i år, og samtidig åbnede han for muligheden for, at de kan komme i rap.

Desuden skrev The Wall Street Journal, at den amerikanske regering overvejer nye restriktioner på salg af chips til Kina, herunder de mest kraftfulde komponenter der anvendes til kunstig intelligens.

Og det ramte onsdag flere af de chipselskaber, der ellers har trukket aktierne opad i 2023, men alligevel var det andre teknologiaktier, som holdt hånden under markedet.

Det brede S&P 500-indeks faldt dog i sidste ende kun marginalt, men indekset var tidligere også i plus med 0,3 pct. og i minus med 0,4 pct.

Dow Jones mistede desuden 0,2 pct., mens Nasdaq derimod lukkede 0,3 pct. oppe.

- Der er positionering hen mod afslutningen af kvartalet frem til udgangen af ugen, siger Mark Hackett, investeringschef hos Nationwide, til Bloomberg News.

- Investorerne indregner i tiltagende grad en blød landing. Det vil kræve en genaccelerering i indtjeningerne for at drive næste fase af markedsbevægelsen.

VÆKSTAKTIER TRAK FREM

Det var vækstaktierne, som klarede sig bedst onsdag og holdt markedet fra større fald, da kommunikationsservice vandt 0,8 pct., og cyklisk forbrug steg 0,3 pct., mens it dog satte sig marginalt.

Desuden var der fremgang til energi på 1,0 pct., da olieprisen gik op efter et overraskende stort fald i de amerikanske olielagre i sidste uge.

I den røde kolonne var derimod de cykliske sektorer med minusser til industri, finans samt råvarer og materialer på 0,1-0,7 pct., mens sundhed også mistede 0,4 pct.

Det var blandt andet Tesla, som trak op i markedet onsdag med et plus på 2,4 pct., mens kollegaen i cyklisk forbrug, Amazon, satte sig 0,1 pct. Inden for it vandt Apple også 0,6 pct. og Microsoft 0,4 pct.

PRES PÅ CHIPAKTIER

Der var omvendt pres på flere af chipnavnene, om end kurserne rettede sig noget fra morgendagens større minusser. Nvidia tabte 1,8 pct., men var på et tidspunkt i minus med 3,2 pct. Intel mistede desuden 1,6 pct., og Qualcomm bakkede 1,9 pct.

- Handelstemaet omkring kunstig intelligens fik et større tilbageslag, da The Wall Street Journal rapporterede, at Biden-regeringen kunne afsløre nye restriktioner på AI-chips til Kina, kommenterer Edward Moya, seniorstrateg hos finanshuset Oanda.

Nvidia, der gennem årets AI-hype er steget med 185 pct., som den førende producent af AI-chips, henter omkring 20 pct. af sin omsætning på det kinesiske marked.

I kommunikationsservices gik Alphabet derimod frem med 1,6 pct., mens Netflix steg 3,1 pct. efter et løftet kursmål fra finanshuset Oppenheimer, der ser aktien stige mere end 20 pct. herfra.

CARNIVAL LØFTET

Blandt vinderne onsdag var igen Carnival. Aktien i krydstogtskæmpen faldt ellers mandag efter et skuffende kvartalsregnskab, men tirsdag steg den 8,8 pct., og onsdag gik den igen frem med 8,8 pct., da analytikerne efterfølgende har løftet deres kursmål for aktien, mens der fremhæves en bedring i balancen, fortsat rekordhøje bestillinger og udsigt til en bedre driftsindtjening end ventet. Norwegian Cruise Lines blev trukket med op og vandt 7,6 pct.

Fødevareproducenten General Mills faldt derimod 5,2 pct., da koncernen offentliggjorde skuffende forventninger for det nye regnskabsår. Producenten af blandt andet morgenmaden Cheerios pegede på, at det ikke længere er muligt sende alle de øgede omkostninger fra den høje inflation videre til kunderne.

Uden for hovedindekset var der også fremgang til Pinterest på 6,6 pct., da Wells Fargo løftede sin anbefaling af det sociale medie til "overvægt". Investeringsbanken ser en øget brugeranvendelse af platformen og højere annoncepriser, hvilket tilsammen vil forbedre salget.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023
08:22 Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022
08:00 Virksomhederne forventer stigende beskæftigelse
07:55 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
07:44 Aktier/tendens: Novo, Mærsk og Zealand Pharma i fokus i ventet rød start
07:40 Aarsleff på vej med trecifret millionudlodning, forudser Danske Bank
07:35 Råvarer: Oliepriserne er stabile trods usikre renteudsigter
07:00 Coloplast får trimmet kursmålet hos canadisk finanshus
06:48 Obligationer/tendens: Vigende rente i sigte på svindende håb om rentesænkning i USA
06:43 Et rederi skiller sig ud i blandet fredagsmarked for Mærsks asiatiske konkurrenter
06:37 Asien: Røde markeder over alt efter dyk på Wall Street
06:35 Zealand Pharma viser pæne vægttab med lave doser af kandidat i tidligt studie