USA/T-bond: Efter sidste uges rentefald bød mandag kun på små bevægelser

Udgivet den 10-09-2024  |  kl. 06:32  |  

Efter sidste uges betydelige rentefald for særligt obligationer med mindre løbetids vedkommende blev de korte markedsrenter mandag handlet lidt op, da investorerne tilsyneladende tog lidt gevinster hjem, mens de lange renter svingede tæt omkring udgangspunktet.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede op med med små 2 basispunkter til 3,67 pct.

Tirsdag morgen er renten på den toårige T-bond 3,68 pct. på markedet i Tokyo.

I sidste uge, da der var en række svage nøgletal fra det amerikanske arbejdsmarked på menuen, faldt den korte rente med 27 punkter.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg derimod med knap 1 basispoint mandag til 3,70 pct. I løbet af mandagen blev den tiårige rente registreret i en bund i 3,69 pct. og en top i 3,76 pct.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,71 pct. på markedet i Tokyo.

Det er samme niveau, som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

- Virkeligheden er vendt tilbage, og markedet bevægede sig lidt for meget mod lavere renter i fredags, og derfor var der et godt vindue til at sælge papirer til højere niveauer, siger Tom di Galoma, chef for renteinvesteringer hos Curvature Securities, til Reuters.

Mens der i denne uge er fokus på inflationsudviklingen i august med opgørelserne over forbruger- og producentpriserne henholdsvis onsdag og torsdag, stod sidste uge i arbejdsmarkedets tegn. Og her var konklusionen, at det svækkes, og det øgede frygten for recession og samtidig også væddemålene på rentesænkninger i USA.

Fredagens jobrapport viste, at der i USA i august blev skabt 142.000 job uden for landbruget, mens 165.000 var ventet. Julis skuffende tal på 114.000 nye job blev imidlertid sideløbende revideret ned til sølle 89.000 nye job.

Samlet set betyder det, at den gennemsnitlige jobskabelse de seneste tre måneder er faldet til 116.000 positioner om måneden mod et tal på 170.000 job i juli.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

07:11 Norden får skæret en femtedel af kursmålet af ABG der fortsat siger "køb"
07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked