USA/T-bond: Frygt for eskaleret konflikt satte sving i renten

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 06:32  |  

Forlydender i nyhedsmedierne fredag eftermiddag dansk tid om et muligt forestående iransk angreb på Israel gav udsving i finansmarkederne. For den tiårige amerikanske T-bond var der i løbet af handelsdagen i USA tale om et dyk til 4,48 pct. eller på 11 basispoint i forhold til lukkeniveauet torsdag aften og på 5 basispoint i forhold til amerikansk handelsstart fredag eftermiddag.

Men i de sidste handelstimer tog renten revanche til 4,52 pct.

Den toårige statsrente faldt lige så marginalt med 1 basispoint til 4,90 pct.

Mandag morgen ligger er den tiårige amerikanske rente steget til 4,55 pct. Det 5 basispoint højere end niveauet ved dansk børslukketid fredag.

Den toårige rente ligger i 4,91 pct. - 3 basispoint højere end fredag klokken 17 dansk tid.

Israel ventede allerede fredag, at Iran ville angribe regeringsmål enten direkte eller gennem proxyer - stedfortrædere - inden for de nærmeste dage. Og angrebet kom som bekendt natten til søndag.

Oplysningerne sendte fredag handlerne væk fra aktier og over i sikre havne som obligationer, guld, dollar, yen og schweizerfranc.

Forinden kunne obligationshandlerne tage bestik af en aktuel version af forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan, som faldt til 77,9 i april fra 79,4 måneden før. Det viste den foreløbige opgørelse fredag eftermiddag.

Økonomerne havde ventet et lidt mindre fald til 79,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Både vurderingen af de nuværende forhold og forventningerne skuffer.

Opgørelsen viser også inflationsforventningerne på et års sigt, og de steg til 3,1 pct. på årsbasis fra 2,9 pct. Har var der ventet et uændret niveau på 2,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed