USA/T-bond: Renten en anelse op i Tokyo tirsdag morgen

Udgivet den 27-05-2014  |  kl. 07:02  |  

Det amerikanske obligationsmarked var lukket mandag på grund af Memorial Day. Det gav investorerne mulighed for at puste ud efter sidste uges bølgegang i rentekurven, der gav et slutresultatet med en stejlende kurve.

Fredag lukkede den toneangivende 10-årige T-bond med en rente på 2,53 pct. efter et fald på 2 basispoint.

Fredagen forinden lukkede den 10-årige rente også i 2,53 pct., men der var udsving i såvel opadgående som nedadgående retning i ugens løb.

Tirsdag morgen handles de amerikanske T-bonds igen på markedet i Tokyo, hvor renten er steget en anelse til 2,54 pct.

Den kommende uge er koncentreret omkring tirsdag samt torsdag for de økonomiske indikatorers vedkommende.

Tirsdag er der data for ordreindgangen af varige goder og forbrugertillid, mens torsdag, hvor det danske marked er lukket, byder på BNP-vækst, privatforbrug og igangværende bolighandler foruden de ugentlige tal for nytilmeldte ledige.

Fredag, som er endnu en lukkedag for det danske marked, byder på PCE deflator og personlig indkomst og forbrug samt Chicago-indkøbschefernes tillidsindeks og tillidsindekset fra University of Michigan.

Det amerikanske finansministerium bortauktionerer 31 mia. dollar i to-årige papirer tirsdag, mens der onsdag kommer 13 mia. dollar i to-årige og 35 mia. i fem-årige variabelt forrentede obligationer under hammeren. Torsdag afsluttes ugens auktioner med salg af 29 mia. dollar i syv-årige papirer.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Britiske aktier og særligt Tate & Lyle dæmpede nedturen
17:06 Chemometecs opjustering og opkøb sendte aktien i vejret
17:04 Onsdagens aktier: Vestas til tops i rødt marked efter rivalers pagt om priser
17:02 Onsdagens obligationer: Renter faldt før ECB-mødet og efter britiske inflationstal
16:46 Baltic Dry-indekset falder for anden dag i træk
16:43 Chemometec opjusterer og annoncerer opkøb af belgisk selskab
15:45 USA/åbning: Morgan Stanley og United Airlines belønnes for regnskaber i fladt marked
15:43 Demant-topchef ser strømforbrug som afgørende parameter i udviklingen af AI-høreapparater
15:11 Vestas-mølle i brand nær Bjerringbro: Vi er i dialog med kunden
14:58 Novo: Kinesisk biotekselskab hævder at slå Ozempic i nyt studie
14:52 USA/tendens: Positivt spot på Morgan Stanley i ventet afdæmpet marked fra start
14:24 Vestas får ordre på 137 MW i USA
14:09 Vestas til tops efter nyhed om kinesiske rivalers pagt om priser
13:58 Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision
13:37 Morgan Stanley sendes i vejret efter stærkt tredje kvartal
13:30 Qualcomm venter med at rykke ind på Intel til efter præsidentvalget
13:15 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
13:01 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
12:38 Europa/middag: Teknologi- og luksusaktier presset efter nyheder fra af ASML og LVMH
12:12 Just Eats kunder havde mindre appetit på takeaway i tredje kvartal