USA/t-bond: Renter gik højere inden budgetplan

Udgivet den 02-01-2013  |  kl. 07:10  |  

Det amerikanske obligationsmarked så mandag rigtigt, da det sendte renterne højere i forventning om, at politikerne ville enes om budgettet for 2013, og dermed forhindre USAs økonomi i at lide under store offentlige nedskæringer og skatteforhøjelser.

Budgetplanen er onsdag morgen vedtaget i Repræsentanternes Hus, og er nu igennem begge kongressens kamre og kan sendes til underskrivelse hos præsident Barack Obama.

Renten på den toneangivende, 10-årige, amerikanske statsobligation, steg mandag 6 basispoint til 1,76 pct. Papiret er ikke handlet på børserne i Asien onsdag morgen, men der er givetvis nye rentestigninger på vej. Budgetforliget har således øget risikoappetitten på finansmarkederne væsentligt og sendt aktiefutures markant højere. Derfor ventes investorerne at søge ud af den sikre havn på obligationsmarkedet, og over i aktier i stedet.

Fra nøgletalsfronten ventes fokus på erhvervstillidsindikatorer fra Europa og USA. Vigtigst bliver den amerikanske måling for ISM Manufacturing, som ventes at være steget til 50,4 i december fra 49,5 måneden før. Det viser en rundspørge blandt økonomer foretaget af Bloomberg News.

Frankrig sælger onsdag obligationer, og i Tyskland offentliggøres også nyt om forbrugerpriserne. Endelig offentliggøres de amerikanske anlægsinvesteringer i november.

Den 10-årige, danske rente, målt på 3-21eren, endte fredag uændret i 1,05 pct. Set over hele 2012 har investorer i det danske papir oplevet et rentefald på 59 basispoint siden sidste nytår.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank