USA/T-bond: Renter tikkede op efter gode jobtal

Udgivet den 03-10-2024  |  kl. 06:32  |  

En bedre end ventet privat jobrapport fra ADP sendte onsdag de amerikanske markedsrenter op, inden de officielle jobtal for september lægges frem fredag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 5 basispoint til 3,78 pct.

I løbet af onsdagen fandt den tiårige rente sin bund i 3,72 pct. og sin top i 3,82 pct.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente tikke op med 4 basispoint til 3,64 pct.

Torsdag morgen er den tiårige renten kravlet op i 3,80 pct., hvilket er helt samme niveau, som da det danske marked lukkede onsdag.

Den toårige rente er steget et enkelt hak yderligere til 3,65 pct.

Onsdag blev der varmet positivt op til fredagens vigtige jobrapport for september, da en opgørelse fra ADP viste, at 143.000 private job blev skabt den forgangne måned mod ventet 125.000 og mod 103.000 i august.

Det sendte markedsrenterne op og obligationskurserne nedad, da det peger mod, at arbejdsmarkedet og dermed økonomien måske ikke bremser helt så meget op som frygtet.

En vigtig test af det vil dog være fredagens officielle jobrapport fra det amerikanske arbejdsministerium. Her ventes 150.000 nye jobs uden for landbruget i september mod 143.000 i august, og ledigheden ses udvikle sig uændret i 4,2 pct.

- Onsdagens beskæftigelsestal fra ADP overraskede til den høje side, hvilket antyder, at arbejdsmarkedet bøjer, men ikke knækker, siger Chris Larkin, investeringschef hos E*Trade, til Bloomberg News.

- Fredagens jobrapport vil få det sidste ord omkring det nuværende beskæftigelsesbillede og mere end sandsynligt også for den kortsigtede stemning.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed