USA/T-bond: Stort set uændrede renter mens marked fortsat ser frem mod sænkninger

Udgivet den 20-12-2023  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske renter endte stort set uændret tirsdag, hvor både nøgletal og ord fra topfolk i den amerikanske centralbank skulle fordøjes.

Efter udsving gennem dagen endte renten på den ledende tiårige amerikanske statsobligation således i 3,93 pct. - på linje med dagen forinden. For den toårige endte renten for dagen i 4,44 pct. efter et fald på 1 basispoint.

Onsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,91 pct., hvilket er det samme niveau som ved dansk lukketid tirsdag. Og den toårige T-bond forrentes med 4,43 pct. - begge på markedet i Tokyo.

Mest udslagsgivende over dagen var tal for det amerikanske boligbyggeri, der viste en overraskende stigning, hvilket også trak de ellers sivende renter op.

Det påbegyndte boligbyggeri steg til 1,56 mio. enheder mod ventet 1,36 mio. enheder af analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. I oktober var tallet revideret til 1,359 mio.

Investorerne skulle desuden afveje ordene fra Raphael Bostic, der er chef for Federal Reserves afdeling i Atlanta, og som er en smule mere tilbageholdende med at love mange rentesænkninger næste år, end markedet ellers har sat næsen op efter.

- Set fra mit synspunkt tror jeg, at inflationen vil komme ned relativt langsomt over de næste seks måneder, hvilket også betyder, at der ikke bliver noget hastværk for os for at bevæge os væk fra vores restriktive standpunkt, siger han ifølge Bloomberg News.

Federal Reserve meddelte i sidste uge, at centralbanken forventer, at renterne har toppet, og at de skal sænkes i løbet af næste år.

Raphael Bostic forventer, at renten skal sænkes to gange i løbet af 2024, og han ser det ske i anden halvdel af året. Markedet forventer til sammenligning, at renten skal sænkes fem gange ifølge Bloomberg.

Han understreger dog, at der ikke har været aktive diskussioner om netop det.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder