USA/T-bond: Svage nøgletal øgede recessionsfrygt og sænkede renterne

Udgivet den 04-09-2024  |  kl. 06:32  |  

Svage nøgletal fra den amerikanske fremstillingssektor øgede tirsdag frygten for en recession, samtidig med at de nervøse investorer så frem mod fredagens vigtige jobrapport for august. Og derfor faldt de amerikanske markedsrenter.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 7 basispoint til 3,83 pct.

Onsdag morgen er renten fortsat 3,83 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo.

Det var også renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente faldt med 5 basispunkter til 3,87 pct.

Onsdag morgen forrentes den toårige T-bond med 3,86 pct. i Tokyo.

- De økonomiske data kommer svagere end ventet ud, og så falder renterne. Det forstærkes af flugt mod sikkerhed, fordi der er store fald i aktierne, forklarer Lars Skovgaard Andersen, som er investeringsstrateg i Danske Bank.

De amerikanske aktier faldt tirsdag med 2,1 pct. målt på S&P 500-indekset.

Tirsdagens nøgletal var blandt andet ISM-indekset, der måler aktiviteten in fremstillingsindustrien, og det kom ud på 47,2, hvilket ganske vist var en stigning fra 46,8 i juli, men mindre end ventede 47,5.

Samtidig var der i juli et lille fald i anlægsinvesteringerne på 0,3 pct., mens en - dog beskeden - stigning på 0,1 pct. ifølge Bloomberg News var ventet.

- Det har været et tema henover sommeren, at der ville komme et rebound i fremstilling, men så får vi data, der peger den anden vej, og så er det recessionsfrygten, som får lov at dominere, lyder det også fra Danske Banks Lars Skovgaard Andersen.

- Konsensus har længe været en forventning om en blød landing, og nu tipper vægtskålen lidt mere over mod recession. Det øger samtidig forventningerne til rentesænkninger. Nu er det helt sikkert, at Federal Reserve vil skære renten.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

08:34 Råvarer: Oliepriserne på vej mod ugentlig stigning trods dyk
08:24 Vestas får skåret yderligere i suverænt laveste kursmål - sænkes til 80 kr. af Barclays
08:21 Novo får skåret kursmålet til 772 kr. fra 855 kr. af tysk finanshus
08:20 Mere positivt nyt til Mærsk: Rateindeks fortsætter i positivt spor
08:19 Aktier/tendens: Vestas får flere kursmålsklø før ventet lysegrøn start
07:50 Japansk Ambu-konkurrent imponerer med overskuddet i andet kvartal
07:46 Chemometec får løftet anbefaling til "hold" fra "sælg" hos Nordea
07:28 Vestas får sænket kursmålet til 80 kr. fra 99 kr. af Barclays
07:20 Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte - investorerne fordøjer rentemeldinger
06:58 Zealand får indledt dækning hos JP Morgan med anbefalingen "overvægt"
06:52 Asien: Positive takter i fortsat afdæmpet reaktion på Trump-sejr
06:49 Valuta: Dollar styrkes let oven på svær dag - fokus rettes mod Asien
06:34 Ventet rentesænkning - spændingen drejer sig om næste år
06:34 Feds Powell: Ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tilbage efter rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Endnu en rekorddag med Nvidia og Apple i front
06:30 Kalender med link - fredag den 8. november
19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25