USA/T-bond: Tiårig rente faldt til laveste niveau siden juli

Udgivet den 28-12-2023  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske statsrenter slog atter bak i onsdagens handel, efter at endnu en stor auktion over statspapirer fra finansministeriet viste sig succesfuld.

Nøgletal var der omvendt ingen større af onsdag, så det var fortsat investorernes sats på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har så meget styr på inflationen, at der venter indtil flere rentenedsættelser næste år, der drev markedet.

Med til at drive kursstigningerne og rentefaldene onsdag var et salg af femårige obligationer, der blev afhændet med en lavere rente end ventet i markedet.

Auktionen, der var på samlet 58 mia. dollar, endte med en rente på 3,80 pct. - det laveste niveau siden maj, skriver Bloomberg News.

Tirsdag var et salg af toårige statspapirer med til at skabe positiv stemning på de finansielle markeder i USA.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond faldt onsdag med 11 basispoint til 3,79 pct. - det laveste niveau siden juli.

Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,81 pct. på markedet i Tokyo. Det er 2 basispoint mindre end ved dansk lukketid onsdag.

November blev den bedste obligationsmåned i mange år, efter at renterne ellers har været kraftigt stigende de seneste to år som følge af de mange pengepolitiske stramninger fra centralbankerne, der samtidig har slanket deres balancer og altså skilt sig af med overskudslagret af obligationer.

Det har sendt kurserne ned og renterne op, men de seneste måneder er troen på, at renterne igen skal ned næste år, vokset med raketfart, og det har vendt udviklingen 180 grader.

- Det har været et par ekstraordinære måneder på obligationsmarkedet. Folk er endelig ved a fange, at toppen for Federal Reserve - eller enden på stramningscyklussen - er utvetydigt godt for obligationerne, siger James Camp, der er direktør hos Eagle Asset Management, til Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - fredag den 11. oktober
17:56 Europa/lukning: Saab ramt af amerikansk forespørgsel - GSK gik til vejrs
17:11 Feds Goolsbee affejer inflationsskuffelse: Trenden viser fornuftig udvikling
17:09 Torsdagens obligationer: Renterne endte næsten uændrede efter amerikanske inflationstal
17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA
14:57 Unibrews kursmål hæves til 440 kr. fra 410 kr. hos Jefferies
14:42 Overraskende høj amerikansk inflation får afmålt reaktion
14:37 Inflationen i USA når laveste niveau siden februar 2021 - men kerneinflationen tager til
14:32 En del flere nytilmeldte ledige amerikanere end ventet i sidste uge
14:17 Tesla vil præsentere selvkørende bil på Robotaxi Day
14:01 USA/tendens: Tesla i fokus op til Robotaxi-arrangement - Futures falder
13:43 Nordea og Danske Bank får snittet kursmålene til hos amerikansk børshus
12:56 Medier: Selskab bag Louis Vuitton vil købe fransk fodboldklub
12:53 Mindre banker opjusterer - turen er nu kommet til DAB
12:51 Europa/aktier: GSK går til vejrs oven på forlig - Unibrew skraber bunden
12:47 Amerikanske Delta Airlines i for lav flyvehøjde