USA/T-bond: Uændrede lange renter på rolig dag rig på nøgletal

Udgivet den 01-09-2023  |  kl. 06:32  |  

Minimale udsving prægede handlen med amerikanske statspapirer torsdag, hvor det hele endte med uændrede renter i den lange ende og et lille rentefald i den korte.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond endte samme sted som onsdag - i 4,11 pct.

I løbet af dagen var udsvinget på maksimalt 4 basispoint fra 4,08 pct. på det laveste til 4,12 pct. på det højeste.

Fredag morgen forrentes den tiårige T-bond fortsat med 4,10 pct. på markedet i Tokyo. Det er 3 point højere end renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

For den toneangivende toårige T-bond endte torsdagen med et rentefald på 3 basispoint til 4,86 pct., og heller ikke her var udsvingene i løbet af dagen overvældende.

Fredag morgen er renten på den toårige T-bond 4,85 pct. i Tokyo.

Nøgletal var der ellers nok af at forholde sig til for investorerne i løbet af torsdagen, hvor de tidligste offentliggørelser pegede på lidt færre nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge og på en lille - men ventet - stigning i kerneinflationen i juli.

Antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge blev således opgjort til 228.000, mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde sigtet efter 235.000. Til gengæld blev tallet for forrige uge oprevideret med 2000 til 232.000.

Den amerikanske centralbanks, Federal Reserves foretrukne inflationsmål, kerneinflationsindikatoren PCE Core, viste en stigningstakt på 4,2 pct. på årsbasis i juli, mens priserne steg med 0,2 pct. i forhold til måneden før.

Dermed tiltog kerneinflationen fra 4,1 pct. i juni.

Udviklingen var dog helt som ventet af økonomerne, viser estimater indsamlet af Bloomberg News - og dermed muligvis ikke det store chok for investorerne.

Senere på eftermiddagen viste Chicago PMI sig bedre end ventet i august, hvor indekset steg til 48,7 fra 42,8 i juli.

Økonomerne havde ventet en noget mindre fremgang til 44,2, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023