USA/T-bond: Voldsom rentestigning blev reduceret til det halve

Udgivet den 26-08-2015  |  kl. 06:32  |  

Der var igen sving i de amerikanske renter tirsdag. Men i modsætning til mandag, hvor renten styrtdykkede, var det en modsat reaktion, der blev sat i gang af annonceringen af nye tiltag fra den kinesiske centralbank.

Det sendte tirsdag renten på den toneangivende tiårige T-bond op med godt 7 basispoint til 2,07 pct., efter at renten på et tidspunkt toppede helt oppe i 2,14 pct.

Udsigten til - eller frygten for - en kinesisk nedtur har sendt rystelser gennem de finansielle markeder, og tirsdag eftermiddag kom en i manges øjne forsinket reaktion fra Peoples Bank of China.

Centralbanken sænkede renten for femte gang på trekvart år, mens kapitalkravene til bankerne blev skruet ned.

Begge dele skal stimulere den kinesiske økonomi og samtidig lægge låg på de massive kursfald på de kinesiske - og dermed også de udenlandske - børser. Men uanset de gode intentioner vil nervøsiteten og tvivlen på den kinesiske troværdighed bestå.

- Vi kan se frem til mere volatilitet. Det makroøkonomiske miljø er blevet mere usikkert på globalt plan, siger investeringschef Christopher Sullivan fra FN Federal Credit Union i New York til Bloomberg News.

Onsdag morgen er rentemarkedet forholdsvis roligt, og den tiårige T-bond handles med en rente på 2,08 pct. på markedet i Tokyo. Det er godt 1 basispoint mindre end ved dansk lukketid kl. 17 tirsdag.

Tirsdagens amerikanske nøgletal for forbrugertilliden overraskede positivt i august ved at være steget til 101,5 fra 91,0 måneden før. Der var ventet en stigning til 93,4

Til gengæld var salget af nye boliger i USA svagere end ventet i juli. Salget blev opgjort til 507.000 enheder på årlig basis mod 481.000 måneden før. Der var ventet et salg på 510.000 enheder.

Onsdag står den på ordreindgang af varige goder, mens torsdag er ugens højdepunkt med anden opgørelse af BNP-væksten og det vigtige privatforbrug i andet kvartal.

Samtidig fremlægges de ugentlige tal for nytilmeldte ledige samt igangværende bolighandler, men mere interessant er, at centralbankernes årlige sammenkomst i Jackson Hole starter.

Her vil der blive holdt øje med indikationer om - og kommentarer til - den finansielle uro.

Federal Reserve-topchef Janet Yellen deltager ikke selv i mødet, så kommentarer fra den amerikanske centralbank vil sandsynligvis blive opfattet som af mere personlig karakter hos de enkelte Federal Reserve-chefer.

Fredag sluttes ugen af med personligt indkomst og forbrug, PCE-deflator og Michigan tillidsindekset.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport