USA/T-bonds: Kursfald og rentestigninger gennem hele sidste uge

Udgivet den 13-05-2013  |  kl. 07:02  |  

De amerikanske renter fortsatte med at stige gennem hen over den forlængede danske Kr. Himmelfartsferie.

Kun onsdag kunne fremvise et marginalt fald i renten, efter en stor efterspørgsel ved auktionen over den 10-årige amerikanske T-bond. Ellers har stigende aktier med rekord efter rekord holdt investorerne fra rentemarkedet fra onsdag og frem til weekenden.

Den toneangivende, amerikanske statsobligation - den 10-årige T-bond - sluttede fredag med en rente på 1,90 pct. i New York. Dermed kan de tre dages rentestigning gøres op til 12 basispunkter eller 0,12 pct. point. Og set over hele ugen var der tale om en samlet stigning i den 10-årige rente på 16 basispoint eller 0,16 pct.point.

Mandag morgen handles T-bond en med yderligere stigninger i renten på 0,03 pct.point til 1,93 pct. i Tokyo.

De stigende renter kommer i kølvandet af kraftigt stigende aktiemarkeder som blandt andet har fået et ekstra incitament i form af en markant svækkelse af den japanske yen. Dollar mod mod yen brød 100-niveauet torsdag efter at have taget tilløb gennem adskillige uger, og da det psykologiske modstandspunkt endelige blev brudt, var konsekvensen et skift mod japanske aktiver.

- Vi ser konsekvenserne af yen bevægelsen, der forværrede virkningen af den allerede mangelfulde dollar-position. Bevægelsen skaber problemer for obligationsmarkedet, der får større beholdninger i takt med at varigheden er stigende i en situation men et stort salg, siger rentestrateg Richard Gilhooly fra Toronto-Dominion Bank i New York til Bloomberg News.

De stigende renter rettede investorerne fokus mod onsdagens auktion over de 10-årige amerikanske T-bonds. Renten blev fastsat til 1,81 pct. sammenlignet med en prognose på 1,794 pct.

Bid-to-cover ratio, der måler efterspørgslen ved at sammenligne de samlede bud med mængden af ​​udbudte værdipapirer, endte på 2,70 sammenlignet med et gennemsnit på 2,92 for de foregående ti auktioner. De direkte bydere, der blandt andet tæller udenlandske centralbanker, købte 16,9 pct. af udbuddet sammenlignet med et gennemsnit på 24 pct. ved de sidste ti auktioner.

Torsdag fik rentestigningen mere damp under kedlen efter at topchef i Federal Reserve i Philldelphia, Charles Plosser, bemærkede, at centralbanken bør begynde at reducere de pengepolitiske lempelser. Bemærkningen fremhæver den debat som foregår i centralbankens Federal Open Market Committee om udvidelse eller reduktion af tempoet i de stimuli. På det seneste møde ved månedsskiftet blev det understreget, at Federal Reserve er parat til at øge obligationsopkøbene som reaktion på ændringer på arbejdsmarkedet eller inflation.

Samtidig kom endnu et sæt gode nøgletalsdata i form af et mindre antal nytilmeldte ledige end ventet. Samtidig var antallet af udbetalinger af arbejdsløshedsforsikring set over den seneste måned på det laveste niveau siden den sidste recession.

Mandag kan analytikere og økonomer se frem til den amerikanske opgørelse over det vigtige detailsalg.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

07:45 Coloplast leverer positiv overraskelse for omsætning og indtjening
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for det amerikanske valg
07:20 Coloplast udvider ledelsesteamet som led i strategi
07:13 Obligationer/tendens: Amerikansk præsidentvalg bænker investorerne
07:04 Investeringsøkonom: Skuffende regnskab kan næppe undgå at blive bemærket
06:48 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:44 DSV kan stå med klimaregning fra opkøbet af DB Schenker
06:38 Høj kinesisk serviceaktivitet i oktober trækker hele aktiviteten op på flere måneders top
06:37 Ambu leverer lavere vækst end ventet - prognose peger også på lavere gear
06:35 Sydbank: Detailforretning lyspunktet i svagt regnskab
06:35 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
06:32 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:32 Valuta: Fokus rettes mod amerikansk præsidentvalg
06:32 USA/T-bond: Afvikling af Trump-trades før valget sænkede renter
06:32 USA/lukning: Moderate fald inden valgdag - Nvida flød ovenpå
17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned