USA/T-bonds: Svag T-bondauktion trak renterne op

Udgivet den 25-07-2013  |  kl. 07:01  |  

Der var igen stigende renter på det amerikanske obligationsmarked onsdag. En svag efterspørgsel ved dagens T-bond auktion over femårige papirer fik investorerne til at trække sig fra hele markedet, hvilket sendte renterne nordover. Torsdag kommer endnu en auktion, hvor det er syv-årige obligationer som skal under hammeren.

Den toneangivende amerikanske statsobligation sluttede med en rente på 2,59 pct., hvilket var 8 basispoint eller 0,08 pct.point mere end tirsdagens slutniveau.

Torsdag morgen handles den 10-årige T-bond med en rente på 2,60 pct. på markedet i Tokyo.

Godt nyt fra boligmarkedet fik investorernes fokus til at vende mod Federal Reserves lempelige pengepolitik. Netop boligmarkedet har stor indflydelse på beslutningerne i den pengepolitiske komite og med et salg af nye boliger på 497.000 enheder på årlig basis i juni mod 459.000 måneden før og en forventning om et salg på 484.000 enheder, vurderedes en reduktion i centralbankens kvantitative lempelser af være rykket tættere på.

Onsdagens data viste også, at salget af nye boliger på månedsbasis steg 8,3 pct., mens økonomer her havde ventet en stigning på 1,7 pct.

Onsdagens auktion over fem-årige statspapirer blev i lighed med tirsdagens to-årige salg ikke nogen succes. Renten landede på 1,410 pct., mens bid-to-cover ratio, der måler efterspørgslen ved at sammenligne de samlede bud med mængden af ​​udbudte værdipapirer, endte på 2,46 mod et gennemsnit på 2,80 ved de seneste 10 auktioner.

De indirekte bydere, der blandt andet tæller udenlandske centralbanker, købte 53,9 pct. af udbuddet mod 43 pct. ved de seneste 10 auktioner.

- Det er et svagt marked, der har svært ved at absorbere udbuddet. Vi tror på højere renter, og markedet vil sikkert stadig prøve at teste højere niveauer, siger obligationsstrateg John Briggs fra Royal Bank of Scotland i Stamford, Connecticut, til Bloomberg News.

Torsdag kam investorerne se frem til de ugentlige data for nytilmeldte ledige samt ordreindgang af varige goder, mens der i morgen, fredag, kommer tillidsindeks fra University of Michigan.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier