USA/tendens: Detailkæder ses skille sig positivt ud i ventet flad åbning

Udgivet den 21-05-2024  |  kl. 14:13  |  

Det amerikanske aktiemarked ventes tirsdag at åbne tæt på uændret efter mandagens rekordnotering for det teknologitunge Nasdaq-indeks.

Futures for alle de tre ledende amerikanske indeks ligger tirsdag næsten uændret godt en times tid før startfløjtet på New York-børserne.

Mandag steg Nasdaq-indekset 0,7 pct. til rekordniveauet 16.794,88, mens Dow Jones-indekset indledte ugen med et fald på 0,5 pct. Det brede S&P 500-indeks steg desuden 0,1 pct.

Tirsdag fra åbningen kommer flere af de regnskabsaktuelle selskaber i fokus.

Stormagasinkæden Macy's kom bedre ud af første kvartal af 2024/25 end ventet og stiger i formarkedet med 2,9 pct.

Indtjeningen per aktie landede i kvartalet på 0,27 dollar, hvilket var omkring dobbelt op sammenlignet med analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News.

Og for hele året opjusterer Macy's forventningerne til et overskud per aktie på mindst 2,55 dollar mod tidligere mindst 2,45 dollar.

Der er også kommet tal fra byggemarkedskæden Lowe's, som så det sammenlignelige salg dykke med 4,1 pct. i det forskudte første kvartal.

Analytikere adspurgt af Bloomberg News havde dog ventet et endnu større fald på 5,6 pct.

Aktien stiger i formarkedet 2,1 pct.

Det israelske rederi ZIM, som er børsnoteret i USA, har med udsigt til stærkere fragtrater i en længere periode opjusteret sine forventninger.

Både omsætning og indtjening var i første kvartal dog lidt under analytikernes forventninger, og i tirsdagens amerikanske formarked handles aktien 11,4 pct. lavere i 17,00 dollar.

Aktien er frem til lukketid mandag dog også steget 88,6 pct. over den seneste måned.

- Når vi ser fremad, forventer vi nu, at fragtraterne vil forblive stærkere i længere tid end oprindeligt forventet på grund af en kombination af fortsat pres på udbuddet og tilgængelighed af udstyr og en nylig stigning i efterspørgslen, udtaler rederiets topchef Eli Glickman.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:52 Tyske SAP leverer lige over analytikernes bud: Kunderne flokkes om AI-løsninger
06:51 Mærsks konkurrenter i Japan er uden ensretning tirsdag
06:45 Asien: Bølgegangen fra mandagens techudsalg mærkes stadig
06:44 Obligationer/tendens: Rolige takter efter mandagens storudsalg i vente
06:32 Asien: Bølgegangen fra mandagens techudsalg føles stadig
06:32 Valuta: Markedet stabiliserer sig efter Deepseek-forskrækkelse
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly fra aktieudsalg - renter i årets laveste niveau
06:32 USA/lukning: Rekordtab i Nvidia efter AI-angst - Nasdaq smed over 3 pct.
06:30 Kalender med link - tirsdag den 28. januar
17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet