USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig

Udgivet den 01-07-2024  |  kl. 14:17  |  

Det tegner til en grøn dag på Wall Street efter en rød fredag. Futures for de ledende indeks ligger små 0,3 pct. højere forud for handelsstart.

Det er den første uge i juli, og mandag vil der være fokus på de amerikanske indkøbschefer inden for industrien syn på aktiviteten i økonomien - og som vanligt lander der amerikanske jobtal på den første fredag i måneden.

Nervøsiteten fredag var ellers ikke stor forud for fredagens offentliggørelse af inflationsudviklingen i USA i maj, og investorerne fik da også præcis det, de havde ventet, men i længden var det altså ikke nok.

Det brede S&P 500-indeks var oppe med 0,7 pct., men sluttede fredagen med et fald på 0,4 pct. Dow Jones satte sig fredag også med 0,1 pct., mens Nasdaq samtidig gik mest tilbage med 0,7 pct.

Fredagens og sidste uges helt store begivenhed var de vigtige inflationstal for maj. Og PCE-kerneprisdeflatoren, der er Federal Reserves foretrukne mål for kerneinflationen, steg helt som ventet med 2,6 pct. mod en årsstigning i april på 2,8 pct.

Den aftagende tendens er godt nyt i centralbankens kamp mod inflationen, og det bekræfter spekulationerne i muligvis to rentesænkninger i anden halvdel af 2024.

- Markedet ser fortsat ingen problemer med en forsinket Federal Reserve, geopolitiske spørgsmål eller det kommende amerikanske valg. Juli vil være domineret af indtjening og, endnu vigtigere, prognoser for anden halvdel af 2024, siger Howard Silverblatt, senioranalytiker hos S&P Dow Jones Indices, til Reuters.

NVIDIA FORTSÆTTER NED

Chipkæmpen Nvidia fortsætter retningen ned mandag og falder 0,9 pct. i formarkedet efter et minus på 0,4 pct. fredag.

Nvidia var tirsdag i sidste uge verdens dyreste børsnoterede selskab, men aktien - og dermed værdien - blev straks efter udsat for en pludselig og voldsom korrektion med et fald på 13 pct. på tre handelsdage. Aktien faldt samlet 2,4 pct. i sidste uge.

BOEING SLUGER UNDERLEVERANDØR

Boeing har indgået aftale om køb af sin underleverandør Spirit Aerosystems for 37,25 dollar per aktie i et opkøb, som finansieres med nye aktier, skriver Bloomberg News. Den samlede købesum eksklusive gæld kan beregnes til 4,7 mia. dollar, eller 32,6 mia. kr., baseret på den seneste lukkekurs for Boeing.

Inklusive Spirits gæld løber handelen dog op i 8,3 mia. dollar, eller 57,6 mia. kr.

I forhold til niveauet den 29. februar, dagen inden Boeings opkøbsinteresse for Spirit blev offentligt kendt, er der tale om en præmie på 30 pct., skriver Bloomberg.

Som led i aftalen har Boeings konkurrent Airbus også indgået aftale om køb af faciliteter hos Spirit, der servicerer Airbus.

Boeing ligger 0,4 pct. lavere forud for handelsstart,mens Spirit ser ud til at starte dagen i grønt med et plus på 4,7 pct. til 34,38 dollar.

NIKE FÅR EN PUSTER

Sportstøjskoncernen Nike var på udsalg fredag og faldt 20 pct. efter en nedgang i omsætningen på knap 2 pct. i sit fjerde kvartal mod en ventet marginal fremgang. Det var især det direkte salg, som skuffede med en tilbagegang på 7 pct.

Aktien indikeres til et plus på 0,4 pct. mandag ved handelsstart,

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal