USA/tendens: Nasdaq og chipaktier står til nedtur efter rekorduge

Udgivet den 25-03-2024  |  kl. 13:17  |  

Gassen er gået af ballonen på det amerikanske marked mandag, hvor futures står til at byde på en rød dag, når der åbnes for handel om lidt over en time.

Værst tegner det for Nasdag-indekset, hvor futuren dykker 0,6 pct. fra rekordniveauet fredag.

Hertil falder S&P 500-futuren med 0,4 pct., og Dow Jones-futuren smider 0,2 pct., efter at de også begge faldt fredag oven på rekorder torsdag.

Det teknologitunge Nasdaq-indeks steg fredag 0,2 pct. efter fortsat fremgang til den fremadstormende chipkæmpe Nvidia. Chipaktierne kan dog få en skidt dag mandag efter negativt nyt fra Kina.

Torsdag dykkede S&P 500-indekset 0,1 pct., mens Dow Jones-indekset blev sendt 0,8 pct.

AFVENTENDE STEMNING

Ifølge Bloomberg News byder ugen på en afventende stemning frem mod fredag, hvor ugens vigtigste nøgletal lander i form af PCE-kerneprisdeflatoren i USA, der er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål.

Investorerne føler sig efterhånden ret sikre på, at renterne vil blive sænket i løbet af i år - ikke mindst efter bekræftende ord fra centralbankchef Jerome Powell i sidste uge - men bekymringerne begynder også at lure oven på den seneste tids solide stigninger. Derfor spejder handlerne nu efter flere tegn på, at det skal fortsætte med at gå godt, og at der ikke er tale om en boble, der kan briste.

- Når de opadgående katalysatorer bliver mere sjældne, og værdiansættelserne er høje, bliver risici mere synlig, siger Jeanne Asseraf-Bitton, chef for research og Strategi, hos BFT IM, ifølge Bloomberg News.

- De kommende uger bliver komplicerede, lyder det videre.

CHIPS FÅR SKIDT KINESISK NYT

Chips fra de amerikanske producenter Intel og AMD vil blive holdt ude fra den kinesiske regerings computerudstyr som PC'er og servere.

Det skriver Financial Times.

Aktierne bakker i formarkedet, hvor AMD falder 3,4 pct., Intel falder 4,1 pct. og Nvidia dykker begrænset med 0,2 pct.

Tiltaget udspringer af retningslinjer, der blev meddelt i slutningen af sidste år om, at regeringsinstanser skal købe "sikre og pålidelige" processorer og operativsystemer.

Kina har i sine retningslinjer godkendt 18 processorer, der enten stammer fra Huawei eller det statsstøttede selskab Phytium - begge kinesiske selskaber.

De nye regler har også et sigte om at begrænse brugen af Microsoft Windows samt udenlandsk databasesoftware.

Tiltaget er et modsvar til amerikanske eksportrestriktioner mod Kina. USA har forbudt Nvidia og AMD at eksportere avancerede computerchips - heriblandt AI-chips - samt relevant udstyr til Kina.

BOEING-TOPCHEF FRATRÆDER

Boeings administrerende direktør, Dave Calhoun, vil fratræde sin toppost med udgangen af 2024. Det oplyser han ifølge Bloomberg News.

Også Stan Deal, der er topchef i datterselskabet Boeing Commercial Airplanes, vil fratræde sin stilling. Desuden meddeler formand Larry Kellner, at han ikke ønsker at genopstille. Afløseren er fundet.

Meldinger følger flere måneder med udfordringer for Boeing, der har været ramt af flere hændelser, der har skabt tvivl om sikkerheden. Heriblandt fløj et dørpanel af et Beoing-fly ejet af Air Canada af, mens flyet var i luften.

Aktien stiger 2,2 pct.

VEDTAGER FINANSIERINGSPAKKE

Fra USA er det også værd at bemærke, at det amerikanske senat lørdag har vedtaget en finansieringspakke på 1,2 billioner dollar - eller 1200 mia. dollar - og dermed afværget en delvis nedlukning af de statslige institutioner.

Beløbet svarer til cirka 8270 mia. kr.

Aftalen blev vedtaget med 74 stemmer for og 24 imod, skriver Reuters.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet