USA/tendens: Rekordstimen ser ud til at fortsætte med hjælpe fra teknologiaktierne

Udgivet den 22-01-2024  |  kl. 14:48  |  

De store amerikanske aktieindeks ligger mandag til at fortsætte rekordstimen drevet af fremgang til de rentefølsomme teknologiaktier.

Fredag lukkede alle de tre ledende indeks i rekord, hvor det for S&P 500-indeksets vedkommende med et plus på 1,2 pct. blev den første rekord i mere end to år.

Dow Jones-indekset steg 1,1 pct., mens det teknologitunge Nasdaq-indeks lukkede 1,7 pct. højere.

De positive takter fortsætter mandag med plusser på 0,7 pct. for Nasdaq 100-futuren, mens futuren for de to andre toneangivende indeks ligger med stigninger i intervallet 0,2-0,4 pct.

De amerikanske aktiemarkeder har rystet en dårlig start på året af sig som følge af en overbevisning om, at den amerikanske centralbank snart vil sænke renten og øgede sats på aktier relateret til kunstig intelligens.

- Aktiestigningen, vi ser, er baseret på et blødt landingsscenarie, siger Charles Diebel, obligationschef hos Mediolanum International Funds, ifølge Bloomberg News.

Han tilføjer, at dette syn har hjulpet markederne med at overvinde deres skuffelse over, at centralbankernes topfolk har afvist hurtige rentenedsættelser.

Regnskabssæsonen kommer lidt op i gear i denne uge med tal fra blandt andet Tesla, Netflix og Intel.

Mens kun 11 pct. af S&P 500's markedsværdi har aflagt regnskab indtil videre, er der positive tegn at spore. Omkring 85 pct. af de virksomheder, som indtil nu har aflagt regnskab, har overgået markedets estimater målt på indtjening, viser data indsamlet af Bloomberg.

IT-AKTIERNE LIGGER TIL ENDNU EN DAG I GRØNT

S&P 500-indeksets rekordkurs fredag var især trukket op af et plus for it-aktierne på 2,4 pct., hvor især gruppen af halvlederaktier trak kraftigt op med en fremgang på 4,4 pct.

Mikrochipkæmpen Nvidia steg 4,2 pct., og Broadcom og AMD steg henholdsvis 5,9 og 7,1 pct.

I mandagens formarked ligger de tre aktier til at fortsætte opturen med plusser på op til 1 pct.

BOEING FÅR TRUKKET NY FLYTYPE IND I UNDERSØGELSE

De amerikanske luftfartsselskaber anbefales nu også at undersøge Boeings flytype 737-900ER af de føderale luftfartsmyndigheder, FAA.

Det sker som resultat af en episode, hvor midterdøren blæste ud af et 737 Max 9.

Udvidelsen af søgeomfanget begrundes med et "udvidet sikkerhedsniveau", lyder forklaringen i en meddelelse fra FAA søndag.

Undersøgelsen af Boeing s fly følger en episode i starten af januar, hvor midterdøren blæste ud af et 737 Max 9-fly under en flyvning med Alaska Air.

Boeing-aktien taber 1,5 pct. i mandagens formarked efter et plus på 1,6 pct. fredag.

NUSTAR ENERGY LØFTES AF KØBSTILBUD

Sunoco, der driver en lang række tankstationer i USA, har aftalt at købe Nustar Energy for 7,3 mia. dollar svarende til 50 mia. kr., for selskabet i en ren aktiehandel inklusive gæld.

Det bliver taget godt imod hos investorerne, der sender Nustar-aktien op med 22,1 pct. til 22,01 dollar i det amerikanske formarked. Sunocos aktie falder samtidig 1,6 pct. til 58,50 dollar i formarkedet.

Handlen ventes at blive afsluttet i løbet af andet kvartal.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport