USA/tendens: Små grønne pile på fridag

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 14:12  |  

De amerikanske aktiemarkeder holder lukket mandag for fejringen af Presidents' Day.

Forud for åbningen af aktiemarkederne i New York tirsdag eftermiddag dansk tid handles futures for de tre toneangivende amerikanske aktieindeks alle 0,1 pct. højere.

Fredag smed S&P 500-indekset 0,5 pct. efter torsdagens rekord, og for ugen faldt det brede marked med 0,4 pct. Det var det første ugeminus i fem uger.

Nedturen fredag kom i kølvandet af en større end ventet inflation i producentpriserne, der dermed afsporede håbet om snarlige rentesænkninger fra den amerikanske centralbanks yderligere efter den samme tendens i tirsdagens forbrugerpriser.

De amerikanske aktier er ifølge JPMorgan Asset Management prissat til perfektion

- Markederne har tilpasset sig tanken om, at rentenedsættelser vil komme senere og sandsynligvis være mindre vigtige end det der oprindeligt blev prissat, siger Vincent Juvyns, global markedsstrateg, til Bloomberg Television.

Han pointerer, at opturen til aktierne i realiteten har været drevet af en anstændig indtjeningsvækst i regnskaberne for fjerde kvartal.

Regnskabssæsonen fortsætter i denne uge, hvor især onsdagens regnskab fra mikrochipkæmpen Nvidia har potentiale til at afspore festen på aktiemarkedet.

Tirsdag er den amerikanske detailsektor i søgelyset med regnskaber fra byggemarkedskæmpen Home Depot og supermarkedsgiganten Walmart.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder