USA/tendens: Udsigt til fortsat negativt marked
Udsigterne til et tidligere løft end ventet i de amerikanske renter fik aktierne ned onsdag, og tendensen torsdag ser ud til at ligeledes at være ned.
Centralbankchef Yellen fremrykkede på sit pressemøde efter rentemeldingen fra den amerikanske centralbank tidspunktet for en amerikansk renteforhøjelse og løftede forventningerne til renteniveauerne ved udgangen af 2015 og 2016.
Den cocktail var for stærk for aktiemarkederne, der blev sendte ned under og efter pressemødet. Det brede toneangivende S&P 500-indeks lukkede onsdag med et minus på 0,6 pct. i 1860,77, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lukkede med en fald på 0,6 pct. i 4307,60. Dow Jones Industrial Average endte i dagens største fald, idet indekset droppede 0,7 pct. til 16.222,17.
Futures på de tre indeks peger ligeledes på fald ved åbningen torsdag. Prisen på futures ligger 0,2 pct. lavere.
Selskabsspecifikt er der stille.
Tøjkæden Burlington Stores, der kontrolleres af kapitalfonden Bain, der ejer 73 pct. af aktierne og i øvrigt nævnes som mulig Nets-køber i Danmark, rapporterede et kvartalsvist hop i omsætningen og justerede forventningerne. Aktien stiger 2,7 pct. i formarkedet til 26,60 dollar.
Sportstøjskoncernen Nike vil rapportere tal efter markedets lukning. Aktien gør dog ikke meget væsen ud af sig i formarkedet, hvor den falder 0,2 pct. til 79 dollar.
/ritzau/FINANS
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk