USA/tendens: Udsigt til stigninger efter nyt om budgetaftale

Udgivet den 12-02-2019  |  kl. 14:53  |  

Der er udsigt til stigende aktier i USA, når handlen ringes i gang kl. 15.30 dansk tid. Futures på de tre toneangivende indeks stiger en time før åbningen med 0,7-0,8 pct.

En principaftale om grænsesikkerhed mellem de stridende parter i Kongressen betyder, at endnu en regeringsnedlukning afværges. Det har fået investorerne til at reagere positivt - med stigninger i futures for de tre store aktieindeks på 0,7-0,8 pct. en times tid før åbningen.

De amerikanske aktiemarkeder startede ugen mandag med en blandet udvikling, men med en pil opad efter fremgang i Asien, hvor de kinesiske handlere vendte tilbage fra nytårsferie med plusser, og i Europa.

Det brede S&P 500-indekset steg mandag med knap 0,1 pct., mens Dow Jones-indekset med blot 30 aktier i sig mistede 0,2 pct. Teknologitunge Nasdaq gik op med 0,1 pct.

Inden børstid er der leveret regnskaber fra Under Armour og Molson Coors.

Under Armour, der blandt andet ejer den danske motionsapp Endomondo, overraskede selv den mest optimistiske analytiker, da selskabet leverede et ordinært overskud per aktie på 9 cent, mens analytikerne havde ventet 4,2 cent med estimater mellem nul og 7 cent ifølge Bloomberg. Omsætningen landede derimod indenfor skiven, da den blev 1,39 mia. dollar i fjerde kvartal mod ventet 1,38 mia. dollar.

Aktien stiger 0,1 pct. i formarkedet til 20,78 dollar.

Bryggeriet Molson Coors leverede også en bedre indtjening end ventet af analytikerne. Overskuddet i fjerde kvartal blev 84 cent per aktie mod ventet 79 cent ifølge estimater fra Bloomberg News.

Omsætningen kom omvendt ind lavere end ventet, da der blev rapporteret 2,42 mia. dollar mod ventet 2,54 mia. dollar.

Aktien falder 6 pct. i formarkedet til 61,50 dollar.

Efter børstid kommer der blandt andet regnskab fra spiludvikleren Activision Blizzard, websitet Groupon, rejsesitet Tripadvisor og restaurantkæden Denny's.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder