USA/åbning: Flad afslutning på stærk uge - teknologiaktier falder

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 15:52  |  

De amerikanske aktiemarkeder har fredag mistet lidt af de sidste dages momentum, men har fortsat kurs mod en stærk samlet uge.

Markedets frygt for recession er for nuværende blevet sparket til hjørne oven på en stribe af gode data, hvor navnlig inflationen, detailsalget og antallet af nytilmeldte ledige er blevet taget vel imod blandt investorerne.

Det har givet genlyd på aktiemarkederne, og torsdag lukkede de amerikanske indeks med store stigninger, efter at tal for detailsalget viste, at de amerikanske forbrugere bestemt ikke er færdige med at svinge kreditkortene.

Dog har fredagens tal for boligbyggeriet understreget, at der ikke alle steder i den amerikanske økonomi er fuld gang i kedlerne.

- Boliginvesteringerne starter langsomt i tredje kvartal og vil formentlig ikke bidrage til BNP-væksten i dette kvartal, siger Jeff Roach fra LPL Financial til Bloomberg News.

Det brede S&P 500-indeks åbner med et fald på 0,2 pct., mens Nasdaq-indekset går tilbage med 0,3 pct. Dow Jones klarer sig med et mindre fald på 0,1 pct.

Med ugens strøm af positive nøgletal er der dog også sneget sig en tvivl ind hos investorerne om antallet af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank.

Muligheden for en dobbelt rentesænkelse på 50 basispoint til september ser ud til at være taget af bordet, og data indikerer nu mellem 3 og 4. Da recessionsfrygten toppede i starten af august lå forventningen i markedet på mellem 5 og 6 inden nytår.

CHIPSELSKABER I FOKUS

Efter en travl regnskabsuge er der faldet mere ro på nyhedsstrømmen.

Der er fredag fokus på et par af de amerikanske selskaber i mikrochipsektoren, hvor Applied Materials har fremlagt en skuffende prognose for fjerde kvartal.

Prognosen var godt nok på linje med konsensus blandt analytikerne, men lavere end de mest optimistiske havde håbet.

Applied Materials venter nu en nettoomsætning i fjerde kvartal på 6,53-7,33 mia. dollar og en justeret indtjening per aktie på 2-2,36 dollar.

Det har efterfølgende fået en stribe børshuse til at sænke deres kursmål for aktien, der falder 4,3 pct.

Det kan måske også forklare, hvorfor mikrochipproducenten Texas Instruments falder med 0,7 pct trods nyt om, at selskabet står til at modtage op mod 4,6 mia. dollar gennem tilskud og lån fra den store chip-pakke, som den amerikanske regering har lanceret.

Myndighedstiltaget skal anspore amerikanske virksomheder til at investere yderligere i mikrochipproduktionen på det amerikanske hjemmemarked.

Hos Texas Instruments skal tilskuddet bidrage til opførslen af fabrikker i delstaterne Utah og Texas, der ventes at koste op mod 18 mia. dollar.

Aktien lå ellers til en solid stigning forud for åbningen.

De store teknologiaktier ligger også i rødt ved åbningen. Chipkæmpen Nvidia falder 0,8 pct., mens Apple ligger nede med 0,3 pct.

Microsoft falder marginalt, mens Meta dykker 1 pct. Google-ejeren Alphabet klarer frisag og stiger 0,1 pct.

Derudover er der fokus på bilproducenten Ford, som nu må tilbagekalde 85.000 SUV'er på grund af brandfare ved motorsvigt.

Aktien falder dog kun beskedne 0,3 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på menuen før og efter amerikanske inflationstal
16:58 Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:56 Præsidentdebat sender krypto, fængler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat