USA/åbning: Fornyet tro på blød landing giver solidt rygstød til aktier

Udgivet den 15-08-2024  |  kl. 15:34  |  

En kortere ledighedskø og et stærkere detailsalg end ventet giver torsdag fornyet håb på Wall Street og sender aktierne i vejret fra start.

Det brede S&P 500-indeks åbner med et plus på 1 pct., mens det teknologidominerede Nasdaq-indeks stiger med 1,2 pct. Det smalle Dow Jones går samtidig frem med 1 pct.

Detailsalget steg mere end ventet i juli, mens der samtidig var færre nytilmeldte ledige i sidste uge, end analytikerne havde forudset.

Det øger troen på, at den amerikanske økonomi alligevel kan lande blødt efter den lange periode med høje renter, og at Federal Reserve med god ro igen kan begynde at sænke renterne til september.

Dog svækker torsdagens tal spekulationerne om en dobbelt rentenedsættelse, vurderer Jyske Banks chefstrateg Kim Fæster.

- Salget i butikkerne steg mere end ventet, og det lover godt for økonomien og indikerer, at USA foreløbig undgår den frygtede recession. Det betyder dog også, at rentemarkederne foreløbig skal parkere forhåbningerne om en rentenedsættelse på 50 basispoint på september-mødet, skriver han i en kommentar.

WAL-MART I VEJRET

Regnskabssæsonen kører videre i USA, og torsdag er der tal fra blandt andet detailkæmpen Wal-mart, mens netværksselskabet Cisco afleverede regnskab onsdag aften efter lukketid.

Hos Wal-mart har andet kvartal været stærkere end ventet, og det sender aktien i vejret med 7,8 pct. fra start

Wal-Mart solgte for mere end ventet i det forskudte andet kvartal, hvor især e-handelssalget brillerede - hvilket også afspejlede sig i et større end ventet resultat.

Omsætningen er i det forskudte andet kvartal steget med 4,8 pct. til 169,34 mia. dollar, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News ventede 168,46 mia. dollar.

Det sammenlignelige amerikanske salg eksklusive brændstofsalget blev på 4,3 pct. mod ventet 3,4 pct.

Indtjeningsmæssigt landede Wal-Mart en justeret indtjening per aktie på 67 cent, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 65 cent.

CISCO OVERRASKER MED PROGNOSE

Også Cisco har klaret det bedre end ventet i det skæve regnskabsår 2023/24, og det belønner investorerne med et markant plus på 9,3 pct.

Det er især forventningerne, der springer i øjnene. Cisco venter, at indtægterne i første kvartal vil ende i 13,65-13,85 mia. dollar, hvilket er mere end ventet blandt analytikerne. Det justerede overskud per aktie ses samtidig ende i 86-88 cent i perioden, mens konsensus her lyder på 85 cent.

For hele det nye regnskabsår er buddet, at salget vil lande i 55,00-56,20 mia. dollar, og det flugter i midtpunktet næsten med analytikerprognosen på 55,67 mia. dollar.

Derudover har traktorproducenten Deere leveret et solidt regnskab, hvor forventningerne til året bliver fastholdt.

Det vidner ifølge analytikerne om et robust marked for landbrugsudstyr og er med til at sende aktien op med 3,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på menuen før og efter amerikanske inflationstal
16:58 Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:56 Præsidentdebat sender krypto, fængler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat