Vægttab med Novos Cagrisema på 25 pct. eller mere kan give kursraket spår Nordnet

Udgivet den 20-12-2024  |  kl. 07:25  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk og investorerne venter i spænding på data fra fase 3-studiet med fedmehåbet Cagrisema, som kan blive en potentiel kursraket for den danske medicinalgigant.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen forud for studiedataene, der ventes i december.

Målt på aktiekursen har Novo ikke kunnet følge med den store direkte rival, Eli Lilly, hvilket er sket til trods for, at Novo Holdings har fået godkendt overtagelsen af Catalent, og at videresalget af tre fyldefabrikker til Novo Nordisk dermed også er på plads.

For tre-fire måneder siden ville det ifølge Per Hansen have været en kurstrigger, men nu handler det først og fremmest om størst muligt vægttab, dernæst en god bivirkningsprofil og indimellem også om stigende konkurrence.

Når dataene lander, så vil fokus for deltagerne på aktiemarkedet være på størrelsen af vægttabet, og her er vurderingen, at det skal op på 25 pct. eller mere for at trækket smilet frem på investorernes læber.

- Vægttab på 25 pct. eller mere vil give en "pæn/større" kursstigning; understøttet af at aktien er faldet de seneste uger og udgangspunktet er mere taknemmeligt. Der er mulighed for en kursraket med stigninger på 10 pct., vurderer Per Hansen.

Hvis vægttabet bliver på 23-24 pct. venter Per Hansen større kortsigtede udsving, men ingen kursraket, mens vægttab under 22 pct. vil være skuffende med en realistisk mulighed for kursdyk på 5-10 pct.

Cagrisema kombinerer Semaglutid, der er det aktive stof i Novos storsælgende fedmemiddel Wegovy, med den langtidsvirkende amylin-analog Cagrilintid.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg