Væksten fortsætter i København
Siden 1994 er der kommet 30.000 flere arbejdspladser i København og samtidig er der blevet 51.000 flere beskæftigede københavnere, oplyser Københavns Statistiske Kontor.
Gennem de sidste fire år har væksten i antal arbejdspladser i København været højere end i både den øvrige region og resten af landet.
Væksten er sket næsten udelukkende i den private sektor. På 4 år er der blevet 28.000 eller 18 pct. flere privatansatte i København. På landsplan er der kommet 8 pct. flere private arbejdspladser til.
Ledigheden i København var på sæsonkorrigeret basis på 5,3 pct. i februar mod 5,0 pct. for hele landet.