V-opfordring til Lykketoft om nye kommuneforhandlinger

Udgivet den 29-08-1996  |  kl. 13:03  |  

- Af hensyn til borgerne i de økonomisk belastede kommuner bør finansminister Mogens Lykketoft(S) genoptage forhandlingerne med Kommunernes Landsforening om den løbende kommuneaftale, der bygger på forkerte oplysninger om kommune-indtægter og iøvrigt også om virkningerne af andre dele af kommuneaftalen, siger Venstres kommunal-politiske ordfører Else Winther Andersen i en pressemeddelelse.

- Det er fristende at sige, at nu kan socialdemokratiske borgmestre, der rammes af deres egen økonomiske uforsigtighed, selv bære ansvaret sammen med deres lokale vælgere. Men det rammer jo faktisk alle borgere i kommuner som Ballerup, Rødovre, Albertslund, Hundested, Åbenrå, Randers, Herning osv. Og desuden rammes en række mindre, svage kommuner spredt over hele landet, der har borgmestre af diverse partifarver, og som så sandelig ikke har ruttet med pengene.

- Men fristen er kort, hvis en ny aftale skal have virkning for 1997. Budgetterne i kommunerne skal være færdigbehandlede inden 15. oktober, og det vil sige, at det faktisk allerede er for sent, når Folketinget genoptager det normale arbejde i nogle få dage i oktober forud for efterårsferien.

- Venstre er i modsætning til finansministeren tilhænger af det kommunale selvstyre. Vi vil ikke gennem politiske initiativer trække tvangsløsninger ned over hovedet på kommunernes borgere og folkevalgte. Derfor vil jeg opfordre regeringen til at genoptage kommuneforhandlingerne omgående. Hvis resultaterne af disse nødvendiggør lovforslag, aktstykker i finansudvalget eller forlig mellem folketingspartierne, skal det altsammen være på plads, inden Folketinget mødes. Derfor dette nødråb til de ansvarlige ministre på området, først og fremmest statsministeren, finansministeren og indenrigsministeren, siger Venstres kommunalordfører.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport