Valuta: Britisk pund rammer stærkeste niveau i et år efter uventet stabil inflation

Udgivet den 17-07-2024  |  kl. 14:50  |  

En uventet fastholdt inflation i Storbritannien har onsdag sendt det britiske pund i stærkeste niveau mod dollar i et år.

Den udeblivende afmatning i inflationen kan betyde, at der går længere tid, før den britiske centralbank, Bank of England, kan begynde at lempe på sin pengepolitik og sænke renterne fra nuværende 5,25 pct.

Inflationen var i juni 2,0 pct., som det også var tilfældet i maj. Økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ellers regnet med, at den ville aftage til 1,9 pct.

Også kerneforbrugerpriserne, der fraregner prisudviklingen på fødevarer og energi, og serviceforbrugerpriserne fastholdt sidste måneds stigningstakt på henholdsvis 3,5 og 5,7 pct. Der var ventet en afmatning til 3,4 og 5,6 pct.

Selv om inflationen var uændret i juni, er forbrugerprissituationen forbedret markant, hvis man kigger et år tilbage.

- Inflationen i Storbritannien er aftaget betydeligt over det seneste år. For et år siden var inflationen i Storbritannien på næsten 8 pct., men den er nu aftaget til 2 pct., siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

- Briternes problemer med store prisstigninger er aftaget. Kerneinflationen ligger fortsat til den høje side ,så det er for tidligt at erklære inflationen for endeligt besejret, fortsætter han.

Onsdag formiddag handles pund til 1,3034 dollar. Det er det stærkeste niveau i omkring et år. Tirsdag eftermiddag kostede pund 1,2947 dollar.

Samtidig koster en et pund 8,8841 danske kr. mod 8,8808 kr. tirsdag eftermiddag. Niveauet var dog 8,8700 kr. kort før offentliggørelsen af inflationstallene.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  macro❯  Storbritannien❯  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:51 Noble vil forlade børsen i København og forventer sidste handelsdag i december
17:50 Europa/lukning: Markedet vendte rundt efter besøg i laveste niveau i tre måneder
17:33 Myndigheder skifter mening og anbefaler middel mod Alzheimer - aktie stiger
17:08 Torsdagens aktier: GN og Mærsk holdt sig i toppen mens NKT dykkede
17:02 Torsdagens obligationer: Indledende rentefald gik i sig selv
16:52 Better Collective skærer 300 medarbejdere fra i spareplan
16:07 Amerikansk serverproducent tæt på afgrunden - falder for femte dag i streg
15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud