Valuta: Dollar er på hælene og svækkes fra nær tre måneders top

Udgivet den 07-02-2024  |  kl. 15:32  |  

Dollar er på hælene onsdag over for euro, efter en god periode der kulminerede tirsdag, hvor dollar var tæt på sit stærkeste niveau i tre måneder.

Analytikere peger over for Reuters på, at det er tekniske faktorer, der står bag dollar-svækkelsen, efter to dages styrkelse understøttet af stærke amerikanske jobdata og endnu en omgang stram retorik fra den amerikanske centralbank, Federal Reserves topchef, Jerome Powell.

- Amerikanske dollar kan undskyldes for at være den svageste af de store valutaer, da det simpelthen ligner en svækkelse i forhold styrkelsen siden fredag. Men lad os ikke glemme, at dollarindekset bevarer en underliggende stærk daglig struktur, og at en svækkelse kan være forspil forud for en næste styrkelses-etape, siger analytiker Matt Simpson fra City Index ifølge Reuters.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 5-tiden i 104,02 mod 104,32 tirsdag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0767 dollar mod 1,0743 dollar tirsdag eftermiddag.

Nøgletal viste onsdag eftermiddag, at det amerikanske handelsunderskud voksede til 62,2 mia. dollar i december.

En række økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet et underskud på 62,0 mia. dollar. Måneden før var der tale om et handelsunderskud på 61,9 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/lukning: Delivery Hero strøg til bunds i fladt Europa - fransk lettelse aftog
17:06 Mandagens aktier: Carlsberg belønnet for britisk køb mens Mærsk hang i bremsen
17:00 Mandagens obligationer: Stilhed før inflationstunge dage - renten veg en anelse
16:48 Demant får højere anbefaling hos amerikansk finanshus
16:38 Parken bekræfter bud på islandsk angriber - men der pågår lige nu ingen forhandlinger
16:35 Investeringsstrateg: Danskernes yndlingssektor har det svært op til amerikansk valg
16:24 Skybrud og kraftigt sommerblæsevejr gav færre skader end frygtet
16:19 Tysk madleveringsselskab risikerer milliardbøde
16:05 Nato fortsætter oprustning men befolkninger er skeptiske
15:57 Biden sender brev ud med klar besked om fortsat kandidatur
15:41 USA/åbning: Lunken start med fortsat rekordjagt - Morphic tordner op efter Lilly-køb
15:23 Helle Thornings mand Stephen Kinnock får ministerpost
14:41 Tysk fagforeningschef forudser størst jobtab hos DB Schenker ved DSV som ny ejer
14:11 USA/tendens: Rekordretræte i sigte - fokus på Boeing og rekorder til Apple og Meta i sigte
13:29 Udsigt til fred i Gaza sender Mærsk-aktier 10 procent ned
13:27 Valuta: Fransk valg holder hånden under euro
13:17 Eli Lilly køber amerikansk medicinalselskab - aktie brager op
13:16 KORR: Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
12:59 Frankrigs Macron beder Attal blive som premierminister
12:30 Europa/aktier: Fransk medvind til aktier - britisk forsikringsselskab i top på bud