Valuta: Dollar holder niveau efter inflationstal - yen under pres

Udgivet den 23-12-2024  |  kl. 06:32  |  

Den amerikanske dollar holder takten mandag morgen, efter at den seneste inflationsopgørelse fra USA viste en mindre, men dog overraskende stigning.

Der er tale om kerneinflationsdeflatoren, der i november tiltog til 2,9 pct. fra 2,8 pct. måneden før, mens der var ventet en fastholdt stigningstakt.

Opgørelsen mindsker troen på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skulle finde på at sænke renten ved sit næstkommende rentemøde, efter at den i december skar renten med 25 basispoint til 4,25-4,50 pct.

I 2025 indregner markedet lige under to rentesænkninger fra Federal Reserves hånd, hvor der i september var ventet fire.

- Når optimismen stiger, og markedsmultiplerne stiger, tager det kun en smule frygt at afspore en optur, siger Brian Jacobsen, der er cheføkonom i Annex Wealth Management, til Reuters.

- Dette år har været fyldt modgang, der set i bakspejlet kun var bump på vejen. Dengang har det virket som eksistentielle kriser. Måske er Federal Reserves snak om to rentesænkninger i 2025 i stedet for fire blot endnu et bump på vejen, fortsætter han.

Euro koster mandag morgen 1,0441 dollar mod 1,0397 dollar fredag eftermiddag. Imens ligger dollarindekset, der vægter den amerikanske valuta mod en kurv af større udenlandske, i 107,717 mod 108,048 fredag klokken 17.

Sideløbende er der igen pres på den japanske yen, efter at Kazuo Ueda, der er chef for centralbanken Bank of Japan, i kommentarer ifølge Reuters har indikeret, at der ikke er en renteforhøjelse på vej i januar.

Yen svækkes mandag til 156,61 af den japanske valuta per dollar mod 156,51 yen fredag klokken 17. Det har fået myndighederne i Japan til at råbe op, hvilket øger muligheden for en intervention.

Tidligere på året var yen dog svækket til 161,96 per dollar - det svageste niveau i omkring 37 år.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier