Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen

Udgivet den 13-05-2024  |  kl. 13:18  |  

Dollar holder sådan nogenlunde skansen over for de øvrige globale valutaer, i et marked som fra ugens start er altovervejende fokuseret på væsentlige amerikanske nøgletal for prisudviklingen senere på ugen.

Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger mandag middag i 105,27 mod 105,34 mandag morgen og mod 105,38 ved 17-tiden fredag eftermiddag.

Ugens makrohøjdepunkt indtræffer onsdag, når udviklingen i forbrugerpriserne, CPI, USA afsløres.

De gælder for april, og ifølge Bloomberg News ventes inflationen at aftage til 3,6 pct. fra 3,8 pct. måneden får, når der ses på prisudviklingen eksklusive fødevare og energi. For den samlede prisudvikling regner økonomerne med en inflation på 3,4 pct. mod 3,5 pct. måneden før.

Dagen før, tirsdag, kan markedet få en forsmag på udviklingen med friske data for producentpriserne i april. De ventes at vise en stigningstakt på 2,3 pct. mod 2,4 pct. måneden før.

- CPI er i den grad en stor polariserende begivenhed for hele markedet, sig valutastrateg Francesco Pesole fra hollandske ING til nyhedsbureauet Reuters.

Han peger på valutahandlernes mulighed for at holde på dollar, i et sats på at ugens inflationsdata følger tendensen med at overraske på opsiden.

Tallene ses som indikator for, hvornår og hvor meget den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil sænke renten 2024. Ifølge nyhedsbureauet Reuters regner markedsdeltagerne aktuelt med 80 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse på til september, og en samlet nedsættelse i år på 40 basispoint.

Bag sig har handlerne lidt blødere data fra arbejdsmarkedet, og de har noteret, at Federal Reserve har udelukket, at der kan blive tale om renteforhøjelser.

Dollar koster mandag først på eftermiddagen 155,88 yen mod 155,80 yen mandag morgen og 155,88 yen fredag eftermiddag.

Euro koster samtidig 1,0784 dollar mod 1,0768 dollar mandag morgen og 1,0764 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Seneste nyheder