Dårligt råd i banken medførte fuld erstatning

Udgivet den 10-09-2007  |  kl. 08:22  |  

Danske Bank lokkede Helmer Feldskov til at satse 2,5 mio kr. af sin pensionsformue i usikre garantiprodukter. Det gav et tab på 146.000 kr. Efter hård kamp med storbanken får Helmer Feldskov nu en erstatning på hele sit tab. Det skriver dagbladet Børsen.

Men det var først efter fire måneders lang og opslidende kamp mod Danske Bank, at Helmer Feldskov har fået storbanken til at betale ham en erstatning på 146.000 kr. som et plaster på såret for det dårlige råd.

- Jeg går ikke ind i strukturerede produkter mere. Det er alt for risikabelt, lyder det nu fra Helmer Feldskov.

Udgivet af: NPinvestordk