Valuta: Dollar styrkes efter Fed-kommentarer og tro på genvalg til Trump

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 13:21  |  

Amerikanske dollar styrkes fredag efter endnu en bekræftelse på, at Donald Trump er kørt i stilling til præsidentposten ved valget i USA til november.

Samtidig har kommentarer fra topfolk i den amerikanske centralbank sået tvivl om, hvornår og hvor meget Federal Reserve vil sænke renten i år.

Det har sendt de amerikanske renter højere op og dermed også styrket dollar.

Det var chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i San Fransisco, Mary Daly, der også er medlem af centralbankens pengepolitiske udvalg - Federal Open Market Committee (FOMC) - der onsdag udtalte, at hun ønsker større tillid til, at inflationen er på vej tilbage til centralbankens mål på 2 pct., før hun kan opfordre til en rentereduktion.

Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger fredag eftermiddag i 104,32 mod 103,96 torsdag eftermiddag ved 17-tiden og 103,64, da indekset var på ugens laveste punkt onsdag.

Dollarstyrkelsen fik endnu et nøk, da Donald Trump natten til fredag accepterede nomineringen på republikanernes partikonvent i Milwaukee, hvilket kører ham i position til at overtage præsidentposten.

Det var ingen større overraskelse, men udsigten til en Trump-sejr præsidentvalget til november får handlerne til at tro på større sandsynlighed for en inflationær politik med øget budgetunderskud og større importtakster.

I krydset mellem euro og dollar handles den fælleseuropæiske valuta fredag til 1,0885 dollar mod 1,0914 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/aktier: Teknologi og luksus ramt hårdest i recessionsbekymret marked
17:21 Novo: Britiske sundhedsmyndigheder finder ingen sammenhæng mellem GLP-1 og selvmord
17:14 Onsdagens obligationer: Rentefaldet fortsatte efter nye svage nøgletal fra USA
17:03 Onsdagens aktier: Højtflyvende Zealand og Rockwool ramt hårdest af nervøsitet
16:40 Amerikansk rentekurve med ildevarslende bevægelse: Tiårig og toårig rente er ens
16:15 Sløjt antal jobåbninger tager pusten fra C25 og renterne
16:04 Nordstroms ejerfamilie vil tage stormagasinet af børsen
16:03 Flere amerikanske fabriksordrer end ventet i juli
16:02 Markant færre ledige stillinger på det amerikanske jobmarked i juli
15:39 USA/åbning: Nvidia er fortsat prygelknarbe i teknologiforskrækket marked
15:34 Skjern Bank opjusterer forventningerne til 2024
15:03 Amerikansk handelsunderskud vokser - dog lidt mindre end ventet
14:53 Sony trækker spil tilbage efter skræklancering og refunderer købere
14:37 USA/tendens: Udsigt til ny dag i rødt med mest pres på teknologi
13:59 Nvidia: Strateg ser 100 dollar som foreløbig bund efter voldsomt fald
13:39 Europa/aktier: Største Stoxx 600-fald i to uger med pres på luksus og mikrochips
12:34 Tysk regering klar med nye skatterabatter til firmaelbiler
11:53 Volkswagen vil lukke fabrikker - har en overkapacitet på en halv million biler
11:33 Novo om periodisk mangel på Ozempic i EU: Vil ikke nødvendigvis ramme alle lande
11:29 Obligationer/middag: Mindre rentefald med fokus på amerikanske jobtal