Valuta: Dollar træder vande op til næste uges rentemøde

Udgivet den 07-06-2023  |  kl. 06:39  |  

Dollar træder vande mod euro onsdag morgen, hvor investorernes opmærksomhed er rettet mod rentemødet i den amerikanske centralbank onsdag i næste uge.

Futuresmarkedet har over den seneste uges tid skruet en del ned for sine forventninger til et amerikansk renteforhøjelse.

I starten af sidste uge indikerede futuremarkedet, at der var cirka 60 pct. sandsynlighed for en renteforhøjelse på 25 basispoint til 5,25-5,50 pct. Nu ser markedet blot 22 pct. sandsynlighed.

- Vi tror ikke, at centralbanken vil løfte renten i næste uge, men risikoen hælder mod opsiden, siger Carol Kong, valutastrateg i Commenwealth Bank of Australia, til Reuters.

At det ikke altid går, som økonomerne venter, blev tydeliggjort tirsdag, da den australske centralbank overraskede brede dele af markedet ved at hæve sin rente med 25 basispoint til 4,10 pct. Renteforhøjelsen sendte den australske dollar i vejret, og bevægelsen er fortsat onsdag morgen.

Den australske dollar ligger ved 6.15-tiden i 0,6680 amerikanske dollar mod 0,6663 tirsdag eftermiddag og 0,6621 dollar mandag.

I en tale onsdag gentog den australske centralbankchef, Philip Lowe, ifølge Reuters, at der stadig kan være behov for yderligere stramninger for at få inflationen til at klinge af. Prisstigningstakten er i øjeblikket 7 pct.

I Tyrkiet fortsætter svækkelsen af liraen, der atter sætter bundrekord efter genvalget af præsident Recep Tayyip Erdogan.

En dollar koster 22,23 lira mod 21,50 lira tirsdag eftermiddag. Bundrekorden blev sat klokken 05:29 i 22,3358 lira per dollar.

Også Tyrkiet slås med uhørt høj inflationen. Lavere energipriser har dog taget noget af prispresset i Tyrkiet, hvor inflationen aftog til lige under 40 pct. i maj.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet