Valuta: Dollarstyrkelse vendt på hovedet efter svage PMI-tal

Udgivet den 24-08-2023  |  kl. 06:32  |  

Den amerikanske dollar lå det meste af handelsdagen klart styrket over for både den fælleseuropæiske euro og det britiske pund, der var holdt nede af svagere end ventede PMI-tal fra både eurozonen og Storbritannien.

Men ud på eftermiddagen blev rollerne byttet om, da det var amerikanernes tur til at lufte svage aktivitetsdata, og siden har fordelen ligget hos de europæiske valutaer.

Torsdag morgen koster en euro 1,0868 dollar mod en pris på 1,0803 dollar per euro midt på eftermiddagen onsdag dansk tid.

Dollar er også blevet yderligere svækket hen over aftenen og natten onsdag, da niveauet ved dansk lukketid onsdag var 1,0846 dollar per euro.

Over for pund er dollar desuden svækket til 1,2720 dollar per pund torsdag morgen fra 1,2615 dollar per pund midt på eftermiddagen onsdag.

Dermed er den britiske valuta tilbage på nogenlunde samme niveau som ved dansk lukketid tirsdag.

De svage PMI-tal fra USA sendte statsrenterne på retur, fordi de kan indikere, at de mange pengepolitiske stramninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, begynder at få effekt, og derfor blev også dollar svækket tilsvarende efter offentliggørelsen.

Nu venter investorerne på kommentarerer fra centralbanktoppen i forbindelse med weekendens centralbanksymposium i Jackson Hole i staten Wyoming.

Onsdagens PMI-tal for august fra USA viste, at det samlede indeks landede på 50,4, mens økonomerne havde ventet et niveau på 51,5 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

For servicesektoren blev PMI opgjort til 51,0 i august mod økonomernes forventning om 52,2 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Og for industrisektoren lød PMI på 47,0 mod ventet 49,0.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne
08:26 Aktier/tendens: Topdanmark løber med rampelyset efter købstilbud fra Sampo
07:54 Råvarer: Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina
07:28 Kinas industriproduktion skuffer - men detailsalg bedre end ventet
07:27 Obligationer/tendens: Renterne klar til at kravle op igen efter tungt fredagsdyk
07:18 Torm skal i C25: Nordnet spår god entre med flere forbehold
06:43 Asien: Stort japansk dyk trækker kraftigt ned - fransk uro spøger stadig
06:34 Novo-topchef vil frivilligt vidne for Bernie Sanders' senatskomite
06:32 Valuta: Euro holder sig nær laveste niveau siden 1. maj
06:32 USA/T-bond: De lange rente satte sig igen lidt fredag
06:32 USA/lukning: Marginalt fald - Nvidia, Broadom og Adobe holdt hånden under markedet