Valuta: Euro svækket af Draghi-kommentarer

Udgivet den 14-04-2014  |  kl. 07:02  |  

Euroen svækkes tidligt mandag overfor yen og dollar, efter at den europæiske centralbanks direktør, Mario Draghi, udtalte, at euroen har behov for yderligere understøttende stimulus.

Det skriver Bloomberg News.

Mario Draghis udtalelser fandt genklang hos flere europæiske centralbankfolk og politikere på weekendens møder i IMF og Verdensbanken, hvilket har givet yderligere næring til forventningen om, at ECB vil give sig i kast med tiltag, der skal støtte vækst og hæve inflationen i eurozonen.

- Euroens nuværende styrke bekymrer centralbanken. Debatten drejer sig om, hvorvidt yderligere lempelser er nødvendige, og om hvorvidt ECB skal købe op eller bruge negative renter i forsøget på at ændre kursen, udtaler Mansoor Mohi-Uddin, valutastrateg i UBS, til Bloomberg News.

I denne uge ser valutamarkederne frem mod to taler fra Feds Janet Yellen, hvoraf den første finder sted på tirsdagens konference om finansielle markeder i USA. Yellens tale vil blive gransket nøje på tegn efter, hvornår renterne kan stige.

- Yellen kunne kun overraske markederne ved at vende sit sprog til at være mindre mildt hvad angår renterne, hvilket vi ser som usandsynligt på baggrund af referatet fra seneste rentemøde, udtaler Richard Cochinos, valutachef i Americas Group, til Bloomberg.

Euro koster mandag morgen 1,3854 dollar og 140,70 yen, mens en dollar står i 101,57 yen. Fredag ved 17-tiden kostede en euro 1,3887 dollar og 141,14 yen, mens en dollar kostede 101,63 yen.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op
08:00 Coloplast Q1: Rammer lidt over forventning på organisk vækst og driften
07:42 Aktiefutures dykker på kinesisk modtold på amerikanske varer
07:25 Råvarer: Olipriserne falder på USA's toldpause mod Mexico og Canada
07:13 Obligationer/tendens: Lette rentestigninger i vente efter toldudskydelser
06:54 Schweizisk storbank slår forventningerne
06:49 Asien: Amerikansk told kapper toppen af ellers stærk udvikling
06:34 Bavarian-finansdirektør om usikker verden: Vi guider ud fra det vi kender i dag
06:34 Bavarian løfter sløret for forventninger til 2025
06:32 Asien: Udskudt amerikansk told sender børserne i grønt
06:32 Valuta: Markedsstabilisering efter Trumps kovending