Valuta: Europæiske intervalhandel frem til nøgletal og ECB-møde

Udgivet den 08-01-2013  |  kl. 07:02  |  

Den fælleseuropæiske valuta er igen i investorernes søgelys. Intervalhandel præger markedet, som tirsdag får lidt nyt at handle efter i form af en række nøgletal fra såvel eurozonen som Europa største økonomi, Tysklands. Samtidig afventes udfaldet af Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske møde torsdag.

Euro koster tirsdag morgen 1,3125 dollar og 114,90 yen mod mandag eftermiddags 1,3075 dollar og 114,85 yen. Dollar koster samtidig 87,55 yen mod 87,70 yen mandag ved 17-tiden.

- Euro holdt sig ganske pænt omkring 1,30 dollar niveauet. Fristelsen er derfor stor for at forsøge at skubbe den lidt højere, siger senior-valutahandler Sebastien Galy fra Societe Generale i New York til Bloomberg tv.

Nye økonomiske tillidsdata fra eurozonen bliver lagt frem senere tirsdag og også den europæiske arbejdsløshed bliver offentliggjort. Dertil kommer fabriksordrer og industriproduktion fra Tyskland, som tilsammen kan give lidt bølgegang i markedet.

Fra den asiatiske front fastholdes styrken for såvel new zealand-dollar som australske dollar. De to valutaers eksponering mod råvarer og som leverandør til såvel Japan som Kina giver medvind til de respektive valutaer i takt med, at de økonomiske udsigter for verdens anden- og tredjestørste økonomier forbedres.

Både "Aussie" og "Kiwi" ligger tæt på de højeste niveauer over for yen i mere end fire år. Australske dollar koster tirsdag morgen 91,75 yen og 1,0480 dollar, mens new zealanddollar koster 73,15 yen og 0,8355 dollar.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP
10:13 Boozt får købsanbefaling hos europæisk børshus efter regnskab
09:31 Philips-aktier banker op efter amerikansk milliardforlig om søvnapnømaskiner
09:09 Aktier/åbning: Mærsk trækker C25-indekset i grønt på ny efter løftet anbefaling
08:55 GHS' underskud voksede i første kvartal trods stigende omsætning
08:53 Obligationer/åbning: Renterne falder en smule fra start i positivt marked
08:34 Kriseramte Atos frasælger dele af forretningen til den franske stat
08:25 Aktier/tendens: Mærsk igen i fokus før ny positiv start
08:00 Sundhedsudgifterne faldt med 2 pct i 2023
07:50 Mærsk får købsanbefaling og løftet kursmål hos ABG
07:45 Spansk storbank opjusterer forventningerne efter stærkt første kvartal