Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 07:29  |  

Den japanske yen kredser omkring årets stærkeste niveau mandag morgen, hvor ugens fokus primært er rettet mod den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, rentemøde, som afsluttes onsdag.

Ugen byder derudover på rentemøder i både Japan og Storbritannien.

Dollar koster mandag morgen 140,06 yen mod 140,64 yen fredag eftermiddag klokken 17.

Yen er særdeles følsom over for renteforskellen mellem det japanske og amerikanske rentemarked, og med udsigten til rentenedsættelse i USA kombineret med udsigt til renteforhøjelser i Japan, presses den japanske valuta op.

På denne uges rentemøde i Bank of Japan, som afsluttes fredag, ventes styringsrenten dog at blive fastholdt på 0,25 pct., skriver Reuters.

Men flere bestyrelsesmedlemmer i banken har talt for, at rentepilen i Japan peger opad.

I sidste uge gjorde den japanske centralbanks pengepolitiske medlem Naoki Tamura sig bemærket med udtalelser om, at Bank of Japan bør hæve renten til mindst 1 pct. allerede i anden halvdel af næste regnskabsår.

I den britiske centralbank, Bank of England, afsluttes rentemødet torsdag. Her ventes det, at renten fastholdes på 5 pct., efter den blev sænket med 25 basispoint på seneste møde, som blev afholdt i starten af august.

Det store fokus ligger dog på ugens rentemøde i Federal Reserve i USA, hvor den seneste måneds makrotal har sendt blandede signaler.

Alle er enige om, at Federal Reserve sænker renten efter afslutningen af mødet på onsdag, men spørgsmålet er, hvor meget. Markedet indikerer, at der er 52 pct. mulighed for, at udfaldet bliver en stor rentenedsættelse på 50 basispoint, skriver Reuters med henvisning til data fra CME Group.

Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen i 100,81 mod 100,97 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Euro koster samtidig 1,1104 dollar mod 1,1089 dollar fredag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,3160 dollar mod 1,3154 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB