Valuta: Kinesiske investorer vender tilbage til en svækket yuan

Udgivet den 05-02-2025  |  kl. 06:32  |  

Kinesiske yuan svækkes, da den nyopblussede kinesisk-amerikanske handelskrig ryster de kinesiske investorer, der onsdag morgen er vendt tilbage efter den ugelange fejring af det kinesiske nyår.

Samtidig styrkes japanske yen, efter at friske økonomiske data støtter op om stigende tiltro til, at den japanske centralbank, Bank of Japan, vil fortsætte den pengepolitiske normalisering og hæve renterne yderligere i år.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger ved 5.30-tiden i 107,94 mod 108,03 tirsdag eftermiddag.

Kinesiske yuan svækkes mere end 0,5 pct. over for dollar til en top på 7,2856 kort efter, at onshore-handelen åbnede onsdag. Det er på trods af, at den kinesiske centralbank, People's Bank of China, fastsatte en stærkere end ventet yuan-midterkurs, hvor den kinesiske valuta kan svinge omkring i et 2 pct.s bånd.

Fastsættelsen var imødeset af investorerne, der søger efter indikationer om, hvorvidt Beijing vil åbne for en svagere valuta for at imødegå noget af effekten fra de amerikanske toldsatser, der blev indført af den amerikanske præsident, Donald Trump mandag.

Kina slog igen øjeblikkeligt med told på import af visse amerikanske produkter, mens Trump proklamerede, at han ikke har travlt med at tale med Kinas præsident Xi Jinping for at forsøge at lægge låg på en ny handelskrig mellem verdens to største økonomier.

- Vores udgangspunkt er, at Kina vil øge sin tolerance over for valutasvækkelse som reaktion på de amerikanske toldsatser. At lade yuan svækkes vil ultimativt være et af Kinas svar, og jeg forventer yderligere gengældelse fra Kina, hvis USA gengælder med endnu flere toldsatser, siger valutastrateg Carol Kong fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.

På det bredere marked er volatiliteten aftaget markant efter en turbulent start på ugen i spilstrømmen af Trumps massive toldsatser på de største amerikanske handelspartnere, Mexico og Canada, der siden er blevet udskudt med en måned.

Både euro og sterling er så goldt som uændrede, mens japanske yen styrkes bemærkelsesværdigt i den ellers stille asiatiske handelssession.

Baggrunden skal findes i overraskende høje lønstigninger, der blev offentliggjort af myndighederne tidligere på dagen.

Japans inflationsjusterede realløn steg 0,6 pct. i december på årsbasis takket være en vinterbonus, og de japanske myndigheder udtrykker optimisme om, at lønstigningstakten fortsat vokser.

Premierminister Shigeru Ishiba ser en stærk lønvækst som nøglen til at understøtte et skrøbeligt økonomisk opsving, mens Bank of Japan gentagne gange har pointeret, at vedvarende, bredt funderede lønstigninger er en forudsætning for at normalisere pengepolitikken yderligere gennem renteforhøjelser.

Investorernes tilid får et drej op for volumen på renteskruen, og der indregnes nu stigninger på lidt over 30 basispoint i årets løb.

- De kommende lønforhandlinger vil blive overvåget nøje, efterhånden som forventningerne om flere stramninger fra Bank of Japan vokser. Som vi har set i mere end et år, er centralbankens stramninger i sig selv ikke tilstrækkelig til at katalysere en styrkelsestrend, men sammen med den generelle undervurdering, kan det være nok til at begrænse yderligere svækkelse, især i det mere usikre globale makromiljø, siger chefstrateg Alvin Tan fra RBC Capital Markets i Singapore til Reuters.

Dollar koster onsdag morgen ved 5.30-tiden 153,32 yen mod 154,67 yen tirsdag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0379 dollar mod 1,0380 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,2472 dollar mod 1,2476 dollar tirsdag ved 17-tiden.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Mulig våbenhvile løftede markeder men pressede våbenaktier
17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi