Valuta: Kommentarer fra japansk finansminister svækker dollar mod yen

Udgivet den 14-02-2024  |  kl. 12:06  |  

Den amerikanske dollar svækkes onsdag mod den japanske yen, efter at Japans finansminister har meddelt, at man holder nøje øje med hurtige og spekulative bevægelser på valutamarkedet.

Onsdag ved middagstid går der 150,66 yen på en dollar mod 150,89 yen tirsdag aften, efter at den amerikanske inflationsrapport viste en mindre afmatning end ventet. Det sendte renterne i vejret, hvilket alt andet lige understøtter dollar.

Ved dansk børslukning klokken 17 kostede en dollar 150,59 yen.

- Vi overvåger markedet endnu tættere, siger Japans finansminister Shunichi Suzuki til medierne ifølge Reuters.

- Hurtige ændringer er ikke at ønske for økonomien, fortsætter han.

Han afviste dog at kommentere, om Japan er klar til at intervenere valutamarkedet for at holde hånden under den japanske valuta.

Tidligere har Masato Kanda, der er førende valutadiplomat i Japan, ifølge Reuters sagt, at man er klar til med passende tiltag på valutamarkedet om nødvendigt.

Sideløbende fastholder dollar sin styrkelse mod euro, der onsdag middag handles til 1,0703 dollar mod 1,0717 dollar tirsdag klokken 17.

Den amerikanske inflation aftog i januar til 3,1 pct. fra 3,4 pct. måneden før. Her var dog ventet en afmatning til 2,9 pct. Imens fastholdt kerneinflationen sin stigningstakt på 3,9 pct. mod et ventet fald til 3,9 pct.

Det har fået handlerne til at udskyde rentesænkninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til sommer, hvor en nedsættelse i maj ellers i nogen tid har været udgangspunktet.

Omvendt overraskede inflationen i Storbritannien positivt i januar. Her blev den uændret opgjort til 4,0 pct. mod en ventet stigning til 4,1 pct.

Det svækker den britiske valuta bredt. Onsdag handles pund til 1,2549 dollar mod 1,2601 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus