Valuta: Let svaj i dollarkursen efter Bidens beslutning om at droppe ud af valgkampen
Der har været lidt svaj i amerikanske dollar mandag morgen i slipstrømmen USAs præsident Joe Bidens beslutning om at deroppe ud af den amerikanske valgkamp.
Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger mandag morgen i 104,32 mod 104,30 ved 17-tiden fredag eftermiddag og mod 104,25 sidste mandag.
Indekset droppede umiddelbart til 104,19 i de tidlige timers handel for derefter at svinge op til 104,35 inden der i gen var lidt udsalg, der fik indekset til at nærme sig niveauet fra fredag efterdag.
Joe Biden overlader det nu til vicepræsident Kamala Harris at tage kampen op mod Donald Trump ved valget i november.
Dollar blev kun påvirket kortvarigt af medlingen om at præsident Joe Biden trækker sig fra prædidentvalget.
Tidligere præsident Trump, der er den republikanske nominerede, ligger godt foran i meningsmålingerne efter Joe Bidens tilnærmelsesvise katastrofale præstation i en tv-debat sidste måned.
- Bundlinjen er, hvad meningsmålingerne viser i denne uge, siger strateg Joseph Capurso fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.
Strategen vurderer, at faldende odds for en Trump-sejr burde svække dollar og vice versa.
- Harris er måske en stærkere kandidat, men spørgsmålet er om det er nok til at vende meningsmålingerne, siger Joseph Capurso.
Den korte amerikanske rente har stort set ikke reageret på meddelelsen om Biden tilbagetrækning. Den toårige rente har svingen mellem 4,50 pct. og 4,52 pct. efter at have lukket i 4,51 pct. fredag.
I stedet fokuseres der på, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil reducere renten.
Banken er gået ind i stilleperiode forud for den næste møde i centralbankens renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC). Mødet finder sted 30. og 31. juli, og indtil det er overstået, må ingen medlemmer må udtale sig.
Det har ellers ikke skortet på udtalelser op til "blackout perioden" og fælles for dem har været, at de fortsat er usikre på om inflationen er på vej ned mod målet på 2 pct. på en stabil måde.
De mange udtalelser om den fortsatte usikkerhed vurderes dog som værende en nødbremseforanstaltning for det tilfælde, at FOMC har taget fejl af den nuværende udvikling.
For sporende skræmmer, da der tidligere har været klar misfortolkninger af udviklingen, som har givet anledning til åbenlyse fejlagtige beslutninger set i bagklogskabens uendelige klare lys.
Markedet venter dog med skråsikkerhed en reduktion i renten på 25 basispoint i september.
Dollar koster mandag morgen 157,57 yen mod 157,34 yen fredag eftermiddag.
Euro ligger samtidig i 1,0893 dollar mod 1,0890 dollar fredag eftermiddag, mens pund koster 1,2921 dollar mod 1,2917 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯