Valuta: Stærkt dollar i stille primærmarked mens yuan er i bølgegang

Udgivet den 25-03-2024  |  kl. 06:32  |  

Amerikanske dollar fastholder status som sidste uges topscorer mandag morgen, hvor markedet ligger relativt stille hen for så vidt angår de store valutaregioner.

Der er derimod stor bølgegang i den kinesiske yuan, efter at den kinesiske centralbank har sendt markedet et vink med en vognstang om, og yderligere svækkelse af yuan ikke vil blive tolereret.

Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, japanske yen, pund sterling, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen i 104,34 mod 104,36 ved 17-tiden fredag eftermiddag og mod 103,48 for en uge siden.

Fra Japan lyder der advarsler om intervention, da styrkelsen af dollar presser yen mod det svageste niveau i flere årtier.

Japans finansministerium vurderede mandag, at yens nuværende svækkede værdi ikke afspejlede fundamentale faktorer,

- Det er klart, at der er spekulative handlinger bag den nuværende svage yen. Vi kan ikke tolerere overdreven bevægelse baseret på spekulation, som har en enorm negativ effekt på den nationale økonomi, lød det fra vice finansminister Masato Kanda mandag morgen.

Den retoriske advarsel blev suppleret med:

- Vi vil træffe passende foranstaltninger mod overdreven bevægelse uden at udelukke nogen midler.

Advarslen kommer i kølvandet af Bank of Japans pengepolitiske stramning for en uge siden, der trods den første renteforhøjelse i flere årtier ikke har fået investorerne til at droppe den attraktive carryhandel med lån i yen, som veksles til højere forrentede aktiver, primært denomineret i dollar.

Det afgørende er, at investorerne fortsat anser renterne i Japan som yderst lave, og med med centralbankchef Kazuo Uedas understregning af, at at renterne vil forblive lave i nogen tid endnu, fortsætter presser fra carryhandlen med at svække yen grundt den markante renteforskel til USA.

- Japanske embedsmænds verbale indgriben gør 152 til en meget stærk kortsigtet modstand for dollar mod yen. Markedet er fuldt ud klar over risikoen for en potentiel valutaintervention fra myndighederne, så jeg tror, at det holder dollar-yen fra at bevæge sig væsentligt højere, siger valutastrateg Carol Kong fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.

Den fortsat stærke dollar har baggrund i det skifte i de globale renteudsigter som blev signaleret i sidste uge, hvor en byge af centralbankmøder fik pustet nyt liv i markedet på baggrund af forventninger om, at den ameikanske centralbank, Federal Reserve, sandsynligvis vil holde renterne høje i et godt stykke tid endnu, mens flere af de andre vestlige monetære myndigheder overvejer at reducere renterne.

Satsningerne på en rentenedsættelse i juni fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England er steget markant efter at at den schweiziske nationalbank, Swiss National Bank, overraskede alt og alle i sidste uge ved at være den første store centralbank til at reducere renten.

- Bank of England og ECB har opjusteret forventningerne om, at de også vil reducere renterne i juni, og måske for Bank of Engleands vedkommende allerede i maj, siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne ifølge Reuters.

Og selv om markedets forventninger også er, at en amerikanske lempelsescyklus begynder i juni, har en række robuste amerikanske økonomiske data rejst tvivl om, at Federal Reserve rent faktisk er på vej til at nedsætte renten tre gange i år.

Dollar koster mandag morgen 151,22 yen mod 151,35 yen fredag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0814 dollar mod 1,0816 dollar fredag eftermiddag, og pund koster 1,2607 dollar mod 1,2601 dollar fredag eftermiddag.

I den lidt mere kontrollerede ende af valutamarkedet styrkes kinesiske yuan markant.

Styrkelsen kommer efter at efter centralbanken - People's Bank of China - mandag morgen signalerede støtte til den kinesiske valuta med en langt stærkere referencekurs end ventet, efter et veritabelt run på valutaen i løbet af fredag.

Referencekursen mod dollar blev fastsat til 7,0996 yuan mod de forventede 7,2222 yuan, og det er den største styrkende bias siden november.

- Dagens fixing er et klart signal fra myndighederne om at de har ikke til hensigt at tillade yderligere svækkelse af yuan. Fredagen bevægelse var en overreaktion fra markedet, og dagens fixing er fast målrettet at rette op på den opfattelse, siger chefanalytiker Khoon Goh fra Australien and New Zealand Banking i Singapore til Reuters.

Fredagens svækkelsen af yuan, der strøg tværs igemmen nøgletærsklen på 7,20 yuan per dollar fik statsejede banker til at træde til for at forsvare valutaen, dog uden den store succes.

Yuan er blevet presset af voksende markedsforventninger om yderligere monetære lempelser for at understøtte verdens næststørste økonomi.

Onshore yuan ligger mandag i 7,2035 per dollar mod 7,2295 per doller fredag eftermiddag, mens offshore yuan mandag handles til knap 7,2450 per dollar mod 7,2785 yuan per dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

18:00 Europa/aktier: Første månedlige fald i et halvt år presset af bilgiganter
17:23 Tirsdagens obligationer: Rentestigning frem mod rentemøde i USA
17:07 Tirsdagens aktier: Novo og Zealand trukket frem af amerikansk konkurrent
16:59 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:36 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:27 Fransk luksusgigant overvejer salg af Marc Jacobs
16:11 Ambu får løftet kursmålet hos Carnegie
16:03 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
15:47 USA/åbning: Rentemøde trykker stemning på endnu en stor regnskabsdag
15:47 ECB's Holzmann fraråder rentesænkninger i både juni og juli
15:44 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
14:44 Valuta: Japansk regering intervenerede ifølge BoJ-data mandag
14:18 USA/tendens: Lettere nervøsitet frem mod Fed-møde trods positive regnskaber
13:30 Europa/aktier: Bilgiganter tynger markedet til første månedlige fald i et halvt år
13:21 Eli Lillys opjustering gøder for positive tal fra Novo spår Sydbank-analytiker
13:17 Novo nyder godt af rivals opjustering - begge aktier sendes højt til vejrs
11:45 Aktier/middag: Mærsk trækker C25 ned efter Svitzer-udskillelse - GN trækkes op af rival
11:42 Schouw opjusterer driftsforventninger efter stærk udvikling i BioMar
11:42 Økonom ser lavere renter i Europa til juni trods inflationstal med streg i regningen
11:30 Schouw Q1: Stærk udvikling i BioMar udløser opjustering på driften