Valuta: Stort dyk i amerikanske renter svækker dollar markant

Udgivet den 15-11-2023  |  kl. 06:32  |  

Forventninger til den amerikanske centralbank, Federal Reserves pengepolitik fortsætter med at styre renter og dermed valutakursrelationerne onsdag morgen.

Med tirsdagens vigende amerikanske inflationsdata, der bekræfter de finansielle markeders antagelse af, at Federal Reserve har foretaget den sidste renteforhøjelse og nu blot kører på frihjul indtil den første reduktion af renterne kommer på tale, er der markante fald i såvel T-bondrenter som i dollarkurs.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 5-tiden i 104,08 mod 104,44 tirsdag eftermiddag ved 17-tiden og 105,58 lige inden de amerikanske inflationsdata ramte markedet tirsdag eftermiddag.

Dollarsvækkelsen blev udlæst af data, der viste, at de amerikanske forbrugerpriser stort set ikke rokkede sig ud af flækken i oktober, mens den årlige stigning i den underliggende inflation var på det laveste niveau i to år.

På årsbasis steg forbrugerpriserne i oktober 3,2 pct., hvilket var under økonomernes estimater på 3,3 pct. efter at være steget 3,7 pct. i september.

Inflationsdataene har fået markedsdeltagere til så godt som at eliminere sandsynligheden for endnu en renteforhøjelse på det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank i december, mens der nu imødeses en rentenedsættelse i maj næste år med en sandsynlighed på omkring 50 pct. ifølge CME Groups FedWatch.

Rentemarkedet var først til at reagere, og både den tiårige og den korte toårige T-bondrente droppede 20 basispoint i umiddelbar forlængelse af offentliggørelsen af forbrugerpriserne.

Markedsreaktionen var overraskende stor i forhold til den beskedne nedadgående forskel til prognoserne, men det afspejler markedets lettelse i forhold til de mange verbale stramme kommentarer fra centralbankens topfolk gennem de seneste uger.

- Det giver mening for markederne at trække yderligere Federal Reserve-forhøjelser ud af prissætningen, men at praktisk talt fjerne dem helt og samtidig fordoble forventningerne til rentereduktioner næste år er ret dristigt, vurderer analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

Droppet i de amerikanske renter kommer især den japanske centralbank til gode, idet det tager en del af presset fra japanske yen, der traditionelt er yderst følsom over for forskellen i de tiårige renter i USA og Japan.

Netop renteforskellen gav mandag anledning til det svageste niveau for yen over for dollar i et år, og blot marginalt fra sidste års niveau, hvor de japanske myndigheder trådte ind på markedet med intervention for at forhindre yderligere svækkelse af yen.

Dollar koster onsdag morgen 150,55 yen mod 150,83 yen tirsdag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0880 dollar mod 1,0838 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,2495 dollar mod 1,2456 dollar tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

14:12 Parkens bundlinje viger trods fremgang på toplinjen: Transferudgifter trækker ned
13:55 Valuta: Dollar tager lidt af det tabte tilbage
13:52 Vestas indgår en betinget aftale for havvindprojekt på 1 GW i Nordeuropa
13:42 Europa/aktier: Optimismen ebber ud i Europa efter melding fra ECB
12:19 Sydbank sænker renten på boliglån og flere andre lånetyper
12:17 FLS får højere kursmål hos Nykredit
11:55 Obligationer/middag: Renten kravler op mod udgangspunktet
11:40 Aktier/middag: Bavarian til vejrs efter smitteadvarsel i USA
11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start