Valuta: Svensk krone svækkes efter udsigt til flere rentenedsættelser i år

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 12:48  |  

Den svenske krone svækkes torsdag eftermiddag over hele linjen, efter at Sveriges centralbank har fastholdt sin rente, men givet udtryk for op mod tre rentenedsættelser i andet halvår.

- Den svenske centralbank, Sveriges Riksbank, holder renten i ro på 3,75 pct., efter at renten blev sænket tilbage i maj. Riksbanken understreger dog, at der er flere rentenedsættelser på vej i den kommende tid, skriver Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk i en kommentar.

- Riksbanken skruer faktisk lidt op for antallet af forventede rentenedsættelser, fortsætter han.

Tidligere var det forventningen, at renten ville blive sat ned to gange i år.

En højere svensk rente er alt andet lige understøttende for den svenske kr., og udsigten til en lavere rente inden for den nærmeste fremtid presser derfor landets valuta.

Torsdag eftermiddag handles den svenske kr. til 0,6587 danske mod 0,6612 danske kr. onsdag klokken 17.

Sideløbende styrkes den japanske yen beskedent, efter at den onsdag krydsede niveauet 160 yen per dollar.

Det har fået markedet til at frygte, at en intervention skulle være på vej fra myndighederne i Japan.

Analytikere fortæller til Reuters, at en eventuel intervention med al sandsynlighed først vil blive eksekveret fredag, når de amerikanske inflationstal i form af PCE-prisdeflatoren er offentliggjort.

Gennemslagskraften fra en eventuel intervention vurderes dog begrænset.

- Jeg tror ikke, at de japanske myndigheder kan gøre ret meget, og markedet har bevist det, siger Dong Chen, der er chefstrateg i Pictet Wealth Management, ifølge Reuters.

- Trods verbal og faktisk intervention har de ikke formået at stoppe svækkelsen af yen, tilføjer han og fortsætter:

- Vi venter fortsat, at yen vil være svækket.

Dollar handles torsdag eftermiddag til 160,43 yen mod 160,61 yen onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25