Valuta: Uro og nervøsitet skaber risikoaversion inden vigtig jobrapport

Udgivet den 04-09-2024  |  kl. 06:32  |  

Uroen er igen ved at finde fodfæste på de finansielle markeder, og onsdag holder investorerne vejret, mens de afventer nye økonomiske indikationer, der kan give et hint om størrelsen af den bredt forventede amerikanske rentenedsættelse om to uger.

- Det er godt nok en kort uge, men den er vigtig og afgørende for investorernes tillid, siger investeringsstrateg Sam Stovall fra analysefirmaet CFRA ifølge Reuters.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 5.30-tiden i 101,67 mod 101,79 tirsdag eftermiddag.

Tirsdag kom de amerikanske markedsdeltagere tilbage efter en lang weekend, og første indikation var bløde amerikanske produktionsdata i form af ISM-indekset, der måler aktiviteten i fremstillingsindustrien.

Indekset viste sig lavere end ventet, og det fik bekymringer om en hård landing for verdens største økonomi til at blusse op igen, mens investorerne løb efter dækning i takt med at det største udsalg i næsten en måned på Wall Street fik frygten til at brede sig.

- Det skulle have været en stigning, men var faktisk et fald, og det har fået investorerne til endnu en gang at spekulere over, om Federal Reserve muligvis er for sent ude, siger investeringsstrateg Sam Stovall fra analysefirmaet CFRA ifølge Reuters.

Markedet var allerede i en nervøs tilstand forud for den afgørende arbejdsmarkedsrapport, der offentliggøres fredag, og som kan blive udslagsgivende for størrelsen af den bredt ventede rentenedsættelse fra Federal Reserve senere på måneden.

- Bevægelserne på tværs af de globale markeder er kendetegnene for en udfoldende vækstforskrækkelse. De klareste signaler er på valuta- og råvaremarkederne, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

Storudsalg af aktier, prisfald på olie og stor efterspørgsel efter amerikanske statsobligationer samt japanske yen er klare tegn på frygten for en økonomisk nedtur.

Sidste uges fremherskende vurdering af, at en amerikansk blød landing er mest sandsynlig blev sendt til tælling, mens odds for for en amerikanske rentenedsættelse på 50 basispoint fra Federal Reserve den 18. september steg til 38 pct. fra 30 pct., ifølge til CMEs FedWatch.

Den mest klare indikation af tilstanden i USAs økonomi kommer fredag, når arbejdsmarkedsrapporten for august offentliggøres.

- Markederne er nervøse forud for fredagens meget vigtige jobrapport, som de fleste markedsdeltagere erkender vil være en væsentlig faktor for, om Federal Reserve reducerer renten med 25 eller 50 basispoint. Alle aktiv-bevægelser peger på øget risikoaversion og søgning efter sikker havn, da investorerne trækker sig lidt tilbage, siger strateg Gavin Friend fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

Forud for fredagens jobrapport vil investorerne holde et vågent øje med data for jobåbninger senere onsdag og de ugentlige tal for nye ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse torsdag.

Euro koster onsdag morgen 1,1054 dollar mod 1,1042 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,3112 dollar mod 1,3095 dollar tirsdag.

Dollar ligger samtidig i 145,44 yen mod 145,57 yen tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel