VALUTA: USD fortsat under pres - Frygt for tysk inflation

Udgivet den 15-09-1997  |  kl. 08:33  |  

København--15. september--NetPosten--Den amerikanske dollar er fortsat under pres, og den er nu nede i 177,70 DEM for 100 USD, hvilket skyldes en fortsat frygt for, at den stigende tyske inflation, som nu er på over 2 pct., og dermed over Bundesbanks målramme, vil udløse en tysk renteforhøjelse. Samtidig er der stadig ingen rigtige tegn på noget inflationspres i den amerikanske økonomi, og dermed er der ikke udsigt til en amerikansk renteforhøjelse.

Faldet i den amerikanske dollar har samtidig trukket det britiske pund med ned, så pundet nu står i 285,40 DEM for 100 GBP.

Den norske krone står mandag morgen i stort set uændrede 411,50 NOK for 100 DEM på trods, at der er stærke tegn på, at der siddende Arbeider-parti regering må træde tilbage. I de sidste syv meningsmålinger har partiet således kun en gang fået over den grænse på 36,9 pct., som partiet har sat for ikke at træde tilbage. Omvendt er frygten for et stort Fremskrittsparti aftaget, hvilket har fjernet noget af frygten i markedet. Den uændrede norske krone betyder samtidig, at den svenske krone er uændret i 432,60 selv om den amerikanske dollar er svækket.

Den danske krone stod mandag morgen uændret i 380,90 DKK for 100 DEM.

Der offentliggøres ingen vigtige tal i dag, og markedet forbereder sig derfor til tirsdagens forbrugerpriser og industriproduktionstal fra USA.

NB! Se krydskurser længere nede på siden.











VALUTAKURSER
KRYDS Mandag kl. 08.10Fredag kl. 14.20
USD/DEM 177,70 178,25
USD/JPY 120,74 121,10
DEM/DKK 380,90 380,78
USD/DKK 676,85 678,50
DEM/SEK 432,60 432,80
DEM/FRF 336,25 336,30
GBP/DEM 285,40 286,00
Udgivet af: NPinvestordk