Valuta: Yen falder for sjette dag i træk - NY

Udgivet den 18-12-2012  |  kl. 17:01  |  

Japanske yen belastes fortsat af Shinzo Abes sejr i søndagens japanske valg og udsigten til finansielle lempelser. Tirsdag svækkes yen over for euro for sjette dag i træk.

Samtidigt styrkes euro over for dollar for syvende dag i træk, og det er den længste periode med euro-styrkelse siden april sidste år.

Siden mandag er euro styrket til 1,3213 dollar fra 1,3164 dollar og til 110,95 yen fra 110,43 yen. Den japanske valuta befinder sig ifølge Bloomberg News på er det det svageste niveau over for dollar i 20 måneder i 83,98 yen per dollar.

Onsdag mødes topledelsen i den japanske centralbank, og den nyudnævnte premierminister, Shinzo Abe, ventes at lægge pres på beslutningstagerne for at øge de økonomiske stimuli. Abe har selv oplyst, at han har gjort centralbankchefen, Masaaki Shirakawa, opmærksom på sit ønske om en forhøjelse af inflationsmålet.

- Frygt for, at Abe-regeringen vil annoncere noget ganske drastisk, øger strømmen mod andre valutaer, siger chefstrateg Peter Frank i Banco Bilbao til Bloomberg News.

Tirsdag formiddag solgte både Spanien og Grækenland kort statsgæld med succes.

Grækenland solgte tremåneders papirer for 1,3 mia. euro til en rente på 4,11 pct. mod en rente på 4,20 pct. ved auktionen for en måned siden og 4,24 pct. i oktober. Der var udbudt obligationer for 1 mia euro, og der kom bud for 1,73 mia. euro.

Spanien solgte seksmånedersobligationer for 1,95 mia. euro til en rente på 1,61 pct. mod 1,67 pct. ved den seneste tilsvarende udstedelse i november og tremånedersobligationer for 1,58 mia. euro til en rente på 1,20 pct. mod 1,25 pct. ved den seneste tilsvarende udstedelse, ligeledes i november.

- Euroen har fordel - der er et fravær af risiko i euroen for øjeblikket, siger valutastrategen Peter Frank.

Tirsdag er presset mod den danske krone lettet en smule. Kursen er styrket til 7,4600 kr. per euro mod 7,4612 på samme tidspunkt mandag. Nationalbankens sigtekurs er 7,46038 kr. per euro, og et vedholdende pres mod den kurs ventes at kunne udløse en selvstændig danske renteforhøjelse i forsvar for kronekursen.

Kursen på den svenske krone er styrket, efter at meldinger fra Riksbanken tolkes sådan, at banken ikke er på vej med endnu en rentenedsættelse, efter den tirsdag morgen sænkede renten til 1,00 pct. Euro koster tirsdag eftermiddag 8,7260 skr. mod 8,7770 kr. som morgenens toppris.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB
09:13 Aktier/åbning: Revanche til C25 efter svær ugestart
09:02 Genmab-aktien rummer potentiale på 40 pct. ifølge Handelsbanken
08:53 Obligationer/åbning: Spinkel rentestigning i vente på amerikanske nøgletal
08:36 Alm. Brand får genoptaget dækningen med "køb" hos Carnegie
08:13 Bank of Japan overvejer renteløft i næste uge